Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og sunni-muslimer fra Bagdad, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter at den mandlige ansøger og deres børn vil blive slået ihjel af den shia-muslimske Al-Mahdi milits eller tilsvarende grupper, fordi den mandlige ansøger har arbejdet for kristne personer i en butik, der solgte alkohol. Ansøgerne har endvidere henvist til, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel, idet de er konverteret til kristendommen. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøgers brødre i 2007 blev bortført af personer, der henvendte sig på den mandlige ansøgers forældres bopæl og spurgte efter den mandlige ansøger. Endvidere er den alkoholbutik, hvori den mandlige ansøger arbejdede, blevet beskudt [i] juni 2015. Ansøgernes søn blev samme dag kidnappet og udsat for fysiske overgreb. Ved vurderingen af ansøgernes forklaringer har Flygtningenævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøger er analfabet, og at den kvindelige ansøger kun kan læse i begrænset omfang. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers konflikt med Al-Mahdi militsen til grund. Selvom det lægges til grund, at de tre episoder, som ansøgerne har forklaret om, har fundet sted, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at disse episoder viser, at den mandlige ansøger er efterstræbt af Al-Mahdi militsen, eller i øvrigt er konkret og individuelt forfulgt. Vedrørende episoden i 2007 lægger Flygtningenævnet til grund, at der er tale om en isoleret hændelse og en afsluttet konflikt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger og hans familie ikke efterfølgende har oplevet problemer frem til […] juni 2015, og at det alene beror på ansøgernes formodning, at bortførelsen af den mandlige ansøgers brødre skyldtes, at den mandlige ansøger arbejdede i en butik, der solgte alkohol. Det forekommer ikke sandsynligt, at gerningsmændene efterstræbte den mandlige ansøger, henset til at gerningsmændene indfandt sig på den mandlige ansøgers forældres bopæl og ikke ansøgernes bopæl. Det forekommer derimod sandsynligt, at bortførelsen må antages at være sket på grund af den generelle konflikt mellem sunni- og shia-muslimer, som også den kvindelige ansøger har forklaret til oplysnings- og motivsamtalen [i] februar 2016. Vedrørende episoden [i] juni 2015 kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at angrebet var rettet mod den mandlige ansøger. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgernes formodning, at det var Al-Mahdi militsen, og at butikken blev beskudt, fordi de var efter den mandlige ansøger. Det forekommer derimod sandsynligt, at butikken blev angrebet, fordi der blev solgt alkohol. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger har bekræftet, at angreb på butikker, der solgte alkohol, var en generel og hyppigt forekommende aktivitet, og at en anden butik var blevet angrebet to uger før. Endvidere er den mandlige ansøger aldrig blevet opsøgt af personer, der har kritiseret ham for at sælge alkohol. Vedrørende episoden [i] juni 2015, hvor ansøgernes søn blev bortført, bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af lægeerklæring, dateret […] juni 2015, at der ikke var tegn på, at sønnen for nylig eller tidligere var blevet udsat for voldtægt, og at arrene på ryggen var ældre end 5-7 dage, hvilket ikke stemmer overens med, at sønnen havde været udsat for vold og voldtægt [i] juni 2015. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at episoden skyldtes, at den mandlige ansøger er efterstræbt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at personer fra Al-Mahdi militsen skulle efterstræbe den mandlige ansøger uden at opsøge den mandlige ansøger personligt, særligt henset til at den mandlige ansøger har opholdt sig i [en nærmere bestemt bydel] af Bagdad det meste af sit liv, der efter den mandlige ansøgers oplysninger er kontrolleret af Al-Mahdi militsen, der kender til alle personer, herunder den mandlige ansøger, der bor i bydelen. På den baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at de tre episoder er udtryk for, at den mandlige ansøger er efterstræbt af Al-Mahdi militsen, fordi den mandlige ansøger var sunni-muslim og arbejdede i en butik sammen med kristne, hvorfra der blev solgt alkohol. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem episoderne. Det forekommer derimod sandsynligt, at episoderne udspringer af den generelle sekteriske vold, der forekommer i Irak. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger er efterstræbt af Al-Mahdi militsen, eller i øvrigt er konkret og individuelt forfulgt. Episoden [i] oktober 2016 med bortførelsen af ansøgernes ældste datter og svigersøn, som ansøgerne har forklaret om for Flygtningenævnet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at episoden skulle være udtryk for, at den mandlige ansøger er efterstræbt af Al-Mahdi militsen, særligt henset til at den fandt sted mere end et år efter ansøgernes udrejse. På den baggrund finder nævnet, at ansøgernes forklaring om, at gerningsmændene skulle have spurgt efter den mandlige ansøger, må tilsidesættes som utroværdig. I relation til den af ansøgerne påberåbte konversion til kristendommen kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgernes konversion er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgerne vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerne har et meget begrænset kendskab til kristendommen og kun har forklaret overfladisk og fragmentarisk om kristendommen. Særligt har ansøgerne ikke kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne har afgivet skiftende og divergerende forklaringer om konverteringsprocessen. De fremlagte udtalelser fra det arabiske meninghedsfællesskab Greater Love og kirken Fountain Of Life Ministries eller ansøgernes dåbsattester kan ikke føre til en ændret vurdering. Endelig finder Flygtningenævnet på grundlag af de foreliggende baggrundsoplysninger, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, herunder for sunni-muslimer i Bagdad, ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Ansøgerne vil derfor på ny kunne tage ophold i Bagdad uden at blive udsat for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/8/CHHA
