irak201779

Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt to børn fra Irak. Ind-rejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra Bagdad, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at hans svogre, [A] og [B], vil slå ham ihjel, idet han har giftet sig med sin ægtefælle uden hendes families samtykke. Den mandlige ansøger har desuden henvist til, at han frygter, at hans mosters søn, [C], vil slå ham ihjel eller torturere ham på baggrund af uenigheder mellem den mandlige ansøgers forældre og den mandlige ansøgers mosters familie. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han lærte sin ægtefælle, [D], at kende i starten af 2012, mens han boede i Danmark og hun boede i Irak. De fik kontakt gennem den mandlige ansøgers ven [E], der bor i Sverige. [E] var kæreste med [D’s] nabo, [F]. Efter de havde talt sammen i otte måneder rejste den mandlige ansøger til Kirkuk for at hente hende til Danmark. Da den mandlige ansøger havde været i Kirkuk i en måned mødtes han med sin nuværende ægtefælle på taget af hendes hus, hvor de havde samleje og opholdt sig i tre til fire timer, indtil en anden af hendes naboer opdagede dem, hvorefter den mandlige ansøger flygtede derfra. [D’s] nabo fortalte hendes brødre, at han havde set en person på taget sammen med [D], hvorefter de truede med at skyde hende. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at hans ægtefælle derefter blev sat i husarrest i tre måneder, hvorefter hun fandt ud af, at hun var blevet gravid. [D’s] mor frygtede for [D’s] liv, hvorfor hun kontaktede [F] med henblik på, at [F] og hendes bror, [G], kunne hjælpe [D] med at flygte. [G] kørte [D] hen til den mandlige ansøger, der sammen med [D] tog til Bagdad, hvor de opholdt sig i halvandet år. Efter deres søns, [H’s], fødsel, udrejste de af Irak til Tyrkiet, hvor de opholdt sig i næsten et år. Endvidere har den mandlige ansøger til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre og hans moster, [I], havde en konflikt, som han ikke ved, hvad består i. Dette er efter den mandlige ansøgers overbevisning årsagen til, at hans fætter, [C], ønsker at slå ham ihjel. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sine brødre, [A] og [B], og sine farbrødre, [J] og [K], idet den kvindelige ansøger har indledt et forhold til sin ægtefælle, [L], uden deres tilladelse. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun lærte [L] at kende gennem sin nabo, [F], som var kæreste med [L’s] ven, [E]. Den kvindelige ansøger talte sammen med sin ægtefælle på internettet i otte måneder, hvorefter [L] i [slutningen af] 2012 rejste til Kirkuk. I [starten af] 2013 opstod der en mulighed for, at [L] kunne besøge den kvindelige ansøger, idet hun var alene hjemme med [F]. Den kvindelige ansøger mødtes med [L] på taget, hvor de havde samleje og i alt befandt sig i tre til fire timer, indtil en af den kvindelige ansøgers naboer opdagede dem. Den samme aften kom den kvindelige ansøgers brødre hjem. De slog hende, konfronterede hende med, at hun havde været sammen med en person på taget, og truede hende med en pistol. Herefter var hun i husarrest i tre måneder, indtil hun fandt ud af, at hun var gravid, hvilket hun fortalte sin mor, som en uge senere hjalp hende med at flygte hen til [L], som hun derefter rejste til Bagdad sammen med. De ville rejse til Danmark, men opholdt sig i perioden fra [foråret] 2013 frem til udrejsen af Irak i slutningen af 2014 i Bagdad, idet den kvindelige ansøger skulle føde. Fra Irak rejste de til Tyrkiet, hvor de opholdt sig i et år, hvorefter de rejste videre til Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Uanset at ansøgernes forklaringer om, at de havde et seksuelt forhold på taget af den kvindelige ansøgers bopæl første gang de mødtes i [starten af] 2013, kan forekomme usandsynlig, kan flygtningenævnet lægge til grund, at den kvindelige ansøger uden sin families accept blev gravid og [i efteråret] 2013 fødte en søn. Ansøgernes forklaringer har i alt væsentligt været konsistente. De mindre uoverensstemmelser, der er konstateret mellem ansøgernes forklaringer, kan ikke føre til, at ansøgernes frygt for æresdrab kan tilsidesættes. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på baggrundsoplysninger om, at traditionen med æresdrab er udbredt i Irak og også i det kurdiske miljø, at begge ansøgere har gjort et troværdigt indtryk under mødet i nævnet, og at den kvindelige ansøgers forklaring om hendes brødres vold og trusler mod hende har forekommet selvoplevet. Ansøgerne har herefter sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en særlig risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og de to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2017/79/EMU