irak201778

Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning med irakisk statsborgerskab født i [mindre by], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forud for nævnsbehandlingen som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive slået ihjel af myndighederne, fordi han har sagt nej til et dårligt job, som de ville tvinge ham til at tage. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat, fordi han har afvist at arbejde for dem. Endelig har han henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af militser, fordi de tidligere har udsat ham for tortur.  Ansøgeren har i øvrigt henvist til, at der er sekteriske stridigheder mellem sunni- og shia-muslimer i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hans familie blev overfaldet på bopælen i [efteråret] 2010, og i den forbindelse blev han stukket med en kniv i fingrene og slået med et kalashnikovgevær på tænderne og i hovedet, så han besvimede. Han har endvidere oplyst, at han omkring [efteråret] 2013 søgte job i Undervisningsministeriet i Bagdad på baggrund af sin uddannelse, men at myndighederne alene foreslog ham at tilslutte sig militserne og udføre jihad. Ansøgeren lod som om, han ville tage jobbet, men smed herefter sit simkort væk, så personerne fra Undervisningsministeriet ikke kunne kontakte ham. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han er blevet opsøgt to gange omkring [sommeren] 2015 på sin bopæl af to IS-medlemmer, som prøvede at overtale ham til at tilslutte sig IS og udføre jihad. Han indvilligede overfor IS-medlemmerne i at slutte sig til dem, men han flygtede i stedet for. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine oprindelige asylmotiver til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om Undervisningsministeriets forsøg på at rekruttere ham. Han har således til asylsamtalen indledningsvis forklaret, at personen i Undervisningsmisteriet forklarede, at de havde brug for veluddannede folk, der kunne kæmpe. Under samme samtale oplyste ansøgeren, at myndighederne var interesseret i hvem som helst og ikke kun veluddannede. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må anses som usandsynligt, at ansøgeren, som er uden våbentræning, ved en henvendelse til Undervisningsministeriet skulle være forsøgt hvervet til kamphandlinger. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at IS må anses for på det tidspunkt for, at de havde magten i området generelt at have forsøgt at rekruttere mænd til kamphandlinger. Nævnet bemærker i den henseende, at ansøgeren må anses for uprofileret og således ikke individuelt truet. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin homoseksualitet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han angiveligt blev opmærksom på sin homoseksualitet, idet han under nævnsbehandlingen først har forklaret, at han blev opmærksom på sin homoseksualitet under sine studier i Indien, da han var omkring 23 til 24 år. I advokatindlægget er det anført, at han var 25 år, ved afslutningen af nævnsbehandlingen har han forklaret, at han første gang blev forelsket i en mand, da han var 19 år. Nævnet har endvidere lagt afgørende vægt på, at ansøgeren først har oplyst om sin homoseksualitet i forbindelse med advokatindlægget. Ansøgerens forklaring om, at det skyldtes frygt for konsekvenserne, hvis han oplyste herom under asylsamtalen findes ikke troværdig, når henses til, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har oplyst, at han i omkring et halvt år forud for asylsamtalen havde et nært forhold til et herboende homoseksuelt par. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1 eller overgreb efter udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/78/CHA