Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra Mosul, Irak. Ansøgerne har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive dræbt af ISIL. Ansøgerne henviser endvidere til, at de frygter at blive dræbt af den mandlige ansøgers morbrødre, fordi de har en konflikt. Ansøgerne har yderligere som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive dræbt som følge af den mandlige ansøgers fars handlinger under Saddam Husseins regime, hvor faren var i efterretningstjenesten. Endelig har ansøgerne henvist til, at der foregår massakrer og krigshandlinger i og omkring Mosul i øjeblikket. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at nogle ISIL-medlemmer i [sommeren] 2014 kom på ansøgernes bopæl for at tage den mandlige ansøgers søster. ISIL-medlemmerne tog den mandlige ansøgers søster med og slog den mandlige ansøgers bror ihjel, efter at den mandlige ansøgers bror havde slået tre ISIL-medlemmer ihjel. Ansøgerne modtog den [efteråret] 2015 et trusselsbrev, hvori der lå en patron. Ansøgerne har endvidere henvist til, at der blev skudt fem skud mod den mandlige ansøger fra to personer på en knallert ca. to uger efter modtagelsen af trusselsbrevet. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv yderligere henvist til, at den mandlige ansøgers far i sin tid kidnappede den mandlige ansøgers mor, og at den mandlige ansøgers far ikke blev lovligt gift med hende og derfor fik ulovlige børn i form af den mandlige ansøger og hans to søskende, hvilket er en skamplet på morbrødrenes klan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan således hverken lægge til grund, at den mandlige ansøgers bror er blevet skudt af ISIL, eller at hans søster er blevet kidnappet. Det kan heller ikke lægges til grund, at den mandlige ansøger har modtaget et trusselsbrev og er blevet beskudt under familiens ophold i Kirkuk. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer på flere centrale punkter er divergerende og udbyggende, ligesom ansøgernes forklaringer for nævnet har fremstået afglidende og ikke virkede selvoplevede. Ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om, hvor mange ISIL-medlemmer, der ankom til bopælen, da den mandlige ansøgers bror blev skudt. Den mandlige ansøger har under sine samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at der ankom 15-16 personer, mens den kvindelige ansøger under sin samtale i Udlændingestyrelsen i [foråret] 2016 har forklaret, at der ankom 5-6 personer. De har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange personer den mandlige ansøgers bror skød og dræbte og om, hvad der er sket med det trusselsbrev, som den mandlige ansøger angiveligt modtog i Kirkuk. Endelig har ansøgerne under deres samtaler i Udlændingestyrelsen forklaret divergerende om, hvem der var til stede på bopælen, da den mandlige ansøger blev beskudt og om, hvor han løb hen efter beskydningen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på bl.a., at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende om sin flugt fra bopælen i Mosul. Han har således først under samtalen i Udlændingestyrelsen i [efteråret] 2016 forklaret, at ISIL ledte efter ham hos hans arbejdsgiver, og at han gemte sig i et hul. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret udbyggende om, hvad der stod i trusselsbrevet. Han har således under samtalen i [foråret] 2016 i Udlændingestyrelsen forklaret, at han formodede, at brevet var fra ISIL. Under samtalen i [efteråret] 2016 har han forklaret, at han var sikker på, at brevet var fra ISIL, fordi det var stemplet med IS-flag. Først under samtalen for nævnet har ansøgeren forklaret, at der i brevet var en direkte reference til skudepisoden i Mosul. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer for nævnet flere gange fremstod afglidende og ikke virkede selvoplevede. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om sin konflikt med sine morbrødre og med efterladte til de personer, som hans far muligvis har dræbt, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren aldrig er blevet opsøgt, truet eller udsat for overgreb af sine morbrødre, ligesom det alene beror på den mandlige ansøgers egen formodning, at efterladte til de personer, som hans far muligvis har dræbt, efterstræber ham. Som følge af, at Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgernes seneste bopæl i Irak var Kirkuk. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne om de generelle forhold i Irak ikke i sig selv kan danne grundlag for international beskyttelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/76/DMO
