irak201774

Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive udstødt af sin familie, og at blive slået ihjel af sin stedfar, [S], eller bror, [B], idet hun har vanæret sin familie, da hun flygtede med sin ægtefælle mod familiens vilje. Ansøgeren har tillige henvist til de generelle forhold i Irak. Ansøgeren lærte sin ægtefælle at kende i sommeren 2008, efter hun flyttede til samme nabolag som ham med sin familie. Kort efter indledte ansøgeren og ægtefællen et forhold, der varede frem til [i sommeren] 2015. Et par måneder efter røbede ansøgerens søster, [S1], ansøgerens forhold med sin ægtefælle. Det medførte, at ansøgeren blev slået af sin stedfar, og at familien inddrog ansøgerens mobiltelefon. Et par måneder efter fik ansøgeren en ny mobiltelefon af sin familie, og ansøgeren fortsatte herefter forholdet med sin ægtefælle. Ansøgeren havde i lang tid forsøgt at overtale sin ægtefælle til at gifte sig med hende, men han afslog altid med, at han ikke var klar til at gifte sig. Omkring den [i sommeren] 2015 accepterede ansøgerens ægtefælle at flygte sammen med ansøgeren. De flygtede hen til ægtefælles vens hus, hvor de opholdt sig i en uge. På anden eller tredjedagen havde ansøgeren samleje med ægtefællen i huset. Efter en uges ophold i huset tog ansøgeren og ægtefællen i [sommeren] 2015 hen til et kontor, hvor de blev religiøst viet af en sheik. Sheiken udfærdigede en religiøs vielsesattest til parret. Ansøgeren vendte herefter hjem til sin familie uden sin ægtefælle, men ansøgerens mor ville ikke lukke ansøgeren ind, fordi hun havde krænket sin families ære ved at flygte sammen med sin ægtefælle. Ansøgeren forsøgte at tage telefonisk kontakt til sin ægtefælle efter afvisningen fra sin mor, men ægtefællen svarede ikke på telefonen. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin søster, [S2], hvor hun boede i en uge. Ansøgeren tog derefter ophold i en uge hos sin søsters nabos veninde, der hedder [V], fordi ansøgeren var bange for, at hendes stedfar ville opsøge hende hos sin søster. Under opholdet hos [V] var ansøgeren i telefonisk kontakt med sin ægtefælle, men de blev uvenner, fordi ægtefællen troede, at hun indgik i prostitution hos [V]. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin søster i to dage, hvorefter hun fløj fra Bagdad til Erbil. Ansøgeren boede hos sin moster i en måned, før hun udrejste til Tyrkiet i [sommeren] 2015 uden sin ægtefælle. Ansøgeren talte sidste gang i telefon med sin ægtefælle, mens hun var i Tyrkiet, inden hun genså ham i Danmark i [vinteren] 2016 efter sin indrejse den [i efteråret] 2015. Et par dage efter gensynet genoptog ansøgeren og ægtefællen sit forhold, og den [i sommeren] 2016 fødte ansøgeren en pige. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at den mandlige ansøger ved hans ankomst til Danmark har oplyst, at han ikke var gift, og at han ikke under oplysnings- og motivsamtalen har fortalt om ansøgeren. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret, at de havde regelmæssig telefonisk kontakt fra en gang i 2008 og indtil hun flygtede fra sin familie i [sommeren] 2015. Ansøgeren har først på forespørgsel oplyst, at den mandlige ansøger i løbet af perioden var i Tyrkiet, men har ikke kunnet angive længden af hans ophold. Den mandlige ansøger har forklaret under samtalen den [i efteråret] 2016, at han mødte den kvindelige ansøger første gang i 2013. Han har forklaret, at han opholdt sig i Tyrkiet fra april 2014 til april 2015, og at han i den periode alene talte med ansøgeren to gange i telefonen. Ansøgeren og den mandlige ansøger har forklaret divergerende om selve vielsen, herunder prisen for vielsen, om det gav problemer, at deres familie ikke var med, og hvorvidt de viste legitimation. Ansøgeren har først på forespørgsel, hvor hun blev foreholdt, at to vidner havde skrevet under på ægteskabskontrakten forklaret, at der var to og ikke et vidne. Den mandlige ansøger har under samtalen den [i efteråret] 2016 forklaret, at han blev uvenner med ansøgeren, idet han under en telefonsamtale hørte ”mandlige lyde”. Ansøgeren har under de to samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at han blev vred, idet hun oplyste, at hun var blevet opfordret til at prostituere sig. Hun har først på direkte forespørgsel under nævnsmødet oplyst, at hun fortalte, at hun var blevet opfordret til at prostituere sig, men forklarede først, at han blev vred, idet han kendte hendes opholdssted som et bordel. Som følge af ovennævnte tilsidesættes ansøgerens forklaring. På baggrund af ovennævnte, og idet det i øvrigt alene beror på ansøgerens formodning, at hendes stedfar og bror vil udsætte hende for overgreb, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun opfylder betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/74/MGO