Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at Islamisk Stat (ISIL) vil slå ham ihjel, fordi han har arbejdet som fotograf for TV-stationen [T]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter kampe, eksplosioner og kidnapninger. Ansøgeren har fra omkring [i foråret] 2015 og frem til [i sommeren] 2015 arbejdet som fotograf for TV-stationen [T]. Ansøgeren arbejdede sammen med sin bror [B] på programmet [P], som var kritisk overfor ISIL. Ansøgeren har sammen med sin bror modtaget til sammen tre telefoniske trusler fra personer, som kom fra ISIL. Umiddelbart efter, at ansøgeren og hans bror modtog den første trussel, kørte en bil op på siden af ansøgerens bil, hvor der sad to mænd, som gentog den telefoniske trussel. To-tre dage efter den tredje telefoniske trussel, nedbrændte ansøgerens brors bil ude foran [T]s kontor i Bagdad. Ansøgeren tog herefter hjem, hvor han blev indendørs i syv til ni dage. Derefter kom fire personer fra ISIL på ansøgerens bopæl, hvor de skrev dødstrusler på ydermuren ved siden af hoveddøren. Personerne fra ISIL kom ind i huset og spurgte ansøgerens mor om, hvor ansøgeren og hans bror var henne. Derefter gennemrodede personerne fra ISIL flere værelser i huset. Ansøgerens bror var udrejst en uge tidligere. Ansøgeren befandt sig under episoden på taget af huset, hvor personerne fra ISIL ikke kom op. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende på bopælen i to uger og udrejste derefter af Irak den [i sommeren] 2015. Samme dag, som ansøgeren udrejste, opsøgte ISIL ansøgerens familie på deres bopæl, hvor de igen eftersøgte ansøgeren og hans bror. Ansøgeren har endvidere arbejdet på avisen [A], som nedbrændte, og i fotobutikken [F], som to gange i henholdsvis vinteren 2013-2014 og foråret 2014 er blevet ramt af bomber, som ISIL stod bag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker særligt, at ansøgeren i sit asylskema ikke har henvist til det nu påberåbte asylmotiv, og alene har henvist til truslerne imod broren. Ansøgeren har til samtalen den [i efteråret] 2016 forklaret, at optagelserne til programmet om Camp Speicher-massakren fandt sted en til halvanden måned efter massakren. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han mener, at optagelserne fandt sted få dage efter massakren, og har tilføjet, at det ikke ville give mening at vente længere tid. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at massakren fandt sted den 12. juni 2014, på et tidspunkt, hvor ansøgeren befandt sig i Tyrkiet, hvorfor optagelserne tidligst kan have fundet sted omkring 10 måneder efter massakren. Ansøgeren har forklaret udetaljeret omkring de episoder, som han efterfølgende blev udsat for. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han blev udsat for telefoniske trusler tre gange, hvor han selv modtog truslerne to gange. Ansøgeren har under samtalen den [i efteråret] 2016 forklaret, at han alene modtog den første trussel, mens de to næste blev givet til hans bror. Ansøgeren har under samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at truslen fra personer i en bil fandt sted umiddelbart efter den første telefoniske trussel, hvilket han ikke erindrede under nævnsmødet. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt der var mennesker til stede, da han og hans bror blev kaldt ud til brorens brændende bil. Endelig har ansøgeren under nævnsmødet oplyst, at episoden, hvor hans familie blev opsøgt af maskerede mænd, fandt sted forud for de øvrige trusler, mens han tidligere har forklaret, at dette var den sidste episode han oplevede. Ansøgeren har forklaret udbyggende om denne episode, idet han under nævnsmødet har forklaret, at han flygtede over tagene, mens han tidligere har forklaret, at han opholdt sig på taget med sin far. Ansøgeren har først på forespørgsel under mødet for nævnet forklaret, at der blev skrevet på husmuren. Han har forklaret forskelligt om, hvad der blev skrevet under de to samtaler med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet. Flygtningenævnet finder det mindre sandsynligt, at personer tilknyttet ISIL skulle have benyttet betegnelsen Daesh, når ledende medlemmer af ISIL har udtalt deres mishag ved navnet. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgerens generelle troværdighed svækkes af, at han på andre områder har forklaret divergerende, herunder om hans påståede ægteskab med [Æ], og hvorvidt han var til stede under de eksplosioner, der fandt sted mod hans arbejdsplads. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring som divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen med henblik på, om ansøgerens telefonnummer og adresse fremgår af rulleteksterne i TV-udsendelsen [P]. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/73/MGO
