Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra […], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at blive slået ihjel af myndighederne og Al-Mahdi militsen, idet hun er sunni-muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes svigersøn, [A], blev slået ihjel af Al-Mahdi militsen i 2006. Svigersønnens lig blev fundet på en losseplads i Bagdad. Svigersønnen arbejdede som tolk for de amerikanske styrker i Irak. Omkring en måned efter [As] begravelse, blev ansøgerens søn, [B] kidnappet på ansøgerens bopæl, og der blev samtidigt sat ild til bopælen. I 2013 deltog ansøgerens søn, [E], i to demonstrationer og blev tilbageholdt i omkring tre uger. Efter [Es] tilbageholdelse deltog ansøgeren med sine to døtre [F] og [G] i to demonstrationer. I 2014 blev ansøgerens bopæl opsøgt, hvor hendes søn [C] blev bortført. Der blev igen sat ild til bopælen. I [efteråret] 2015 blev familiens bopæl endnu engang opsøgt. Ansøgerens datter [F] blev i denne forbindelse slået. Ansøgeren udrejste efterfølgende af Irak med sine to døtre. Flygtningenævnet kan ikke lægge dele af ansøgernes forklaringer til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende og udbyggende – såvel enkeltvis som indbyrdes – om væsentlige dele af deres asylmotiv. De kvindelige ansøgere har forklaret, at de ikke vidste, hvad der var sket med [A], før han blev fundet død, hvorimod den mandlige ansøger har forklaret, at familien morgenen efter, at [A] var forsvundet, blev opsøgt af nogle naboer, der fortalte, at [A] var blevet bortført. Ansøgeren [D] har under asylsamtalen forklaret, at [E], [B], [F] og [As] familie hentede [As] lig, og at [A] blev begravet ca. 5 dage efter fundet af hans lig. Under nævnsmødet har denne ansøger forklaret, at hun også var med til at hente [As] lig, der blev begravet samme dag, 3 dage efter fundet. [E] har forklaret, at han, sammen med [F] og [B], hentede [As] lig, der blev begravet samme dag, 3 dage efter fundet. [G] har under asylsamtalen forklaret, at det var [E] og [B], der hentede [As] lig, der blev begravet samme dag, liget blev fundet, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at [A] blev begravet samme dag, hans lig blev udleveret, men 3 dage efter fundet. [F] har under asylsamtalen forklaret, at hun, hendes mor, søster, brødrene [B] og [E] og [As] far hentede liget, der blev begravet samme dag, det blev fundet, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at [As] lig blev fundet [i foråret] 2006, men at familien først fortalte hende det [to dage efter]l, hvor [As] lig blev afhentet og begravet. Videre har de kvindelige ansøgere forklaret divergerende om [Bs] bortførelse, herunder om, hvem der overværede bortførelsen eller ikke, og om, hvorvidt de blev udsat for vold af militserne. Ansøgerne har forklaret, at der blev dræbt mange sunni-muslimer i 2006, da [A] blev dræbt og [B] bortført. [F] gentagne henvendelser til politiet i anledning af drabet på hendes mand skyldtes efter [Ds] forklaring, at [F] forsøgte at få udbetalt en kompensation i anledning af drabet. Ansøgerne har videre forklaret, at de uden problemer levede i […] fra 2006 til 2010, hvor der blev indgået en fredsaftale mellem militserne og staten, og familien flyttede tilbage til […]. Det fremgår også af ansøgernes forklaringer, at i 2014, da Safae blev bortført, havde IS indtaget Mosul og dræbt 1.700 shiitiske soldater, at militserne derefter begyndte at hævne sig på sunni-muslimer, og at også andre sunni-muslimske mænd blev bortført. Videre har både [D] og [F] forklaret, at i 2015 opsøgte militserne jævnligt sunnimislimske familier i […], og da ansøgerne blev opsøgt, skete det som led i en registrering af alle beboerne i landsbyen på baggrund af familiebøger. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgernes ægtefælle og 2 døtre/far og 2 søstre samt [Es] kone og barn stadig bor i området uden at have været udsat for problemer. [Es] tilbageholdelse i 2013 efter en demonstration må betragtes som en afsluttet konflikt efter den mandlige ansøgers løsladelse og underskrivelse af et dokument og en ordre om, at han ikke måtte deltage i flere demonstrationer. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det, det måtte være overgået ansøgeren, har været en del af generelle konflikter i Irak, og Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at have en konkret og individuel konflikt med hverken militser eller myndigheder. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, herunder for sunni-muslimer, er ikke af en sådan karakter, at enhver, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb, omfattet af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort at være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/70/HHU
