irak201766

Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og kristen fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af sin muslimske svigerfamilie og sin ægtefælles ekskones familie, fordi hun som kristen giftede sig med sin ægtefælle, [A], som er sunni-muslim. Hun frygter ydermere at blive slået ihjel af sin egen familie, idet hun flygtede hjemmefra og giftede sig med en muslimsk mand. Hun har videre henvist til, at hun frygter den shiitiske organisation al Hashd al Shaabi. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver forklaret, at hun og hendes ægtefælle har været udsat for forskellige trusler, både telefonisk og personligt, fra ægtefællens første hustrus familie og fra ægtefællens familie. Ansøgeren har ydermere forklaret, at al Hashd al Shaabi har truet med at likvidere ansøgeren og hendes ægtefælle, hvis de ikke flyttede ud af det shia-muslimske område, [B], hvor de opholdt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun og ægtefællen flyttede til Mosul i 2011 og boede der indtil et tidspunkt i 2015, til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren vel har omtalt opholdet i Mosul i sit asylansøgningsskema, men at hun ikke har forklaret herom i samtalerne med Udlændingestyrelsen. Under nævnsmødet har ansøgeren ikke været i stand til at tidsfæste opholdet nærmere. Hun har endvidere forklaret, at hverken hun eller ægtefællen forlod Mosul under opholdet, uanset at det fremgår, at ægtefællens pas er udstedt [i starten af] 2012 i Bagdad. Ansøgeren har afgivet divergerende og upræcise forklaringer om de trusler, hun har påberåbt sig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har været udsat for trusler i det omfang, hun påberåber sig, og nævnet finder ikke, at truslerne hverken fra ægtefællens første hustrus familie eller fra ægtefællens familie har haft et sådant omfang, alvor, og aktualitet, at disse kan anses for forfølgelse af ansøgeren eller ægtefællen. Flygtningenævnet finder heller ikke, at de mere ukonkrete trusler fra militsen al Hashd al Shaabi, blandt andet om at ægtefællen skulle forlade området, er af en sådan karakter, at ansøgeren eller ægtefællen af den grund kan anses for forfulgt. Flygtningenævnet finder, at det må lægges til grund, at ansøgeren er en kristen kvinde, der er gift med en sunni-muslim. Ægtefællen er efter at have frafaldet sin asylansøgning i Danmark taget tilbage til Irak. Flygtningenævnet finder ikke, at forholdene i Irak er af en sådan karakter, at ansøgeren med den ovennævnte baggrund, heller ikke på kumulativ basis, risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/66/SLH