Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015. ”Ansøgerne er etniske arabere og sunni muslimer […], Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af myndighederne i Irak, idet han er blevet anklaget for spionage. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger drev en møbelforretning i […]. I forbindelse med sin forretning har han været i Tyrkiet tre eller fire gange for at købe nye varer, og tre møbelforhandlere fra Tyrkiet har også besøgt ansøgeren i […]. I [foråret] 2015 blev den mandlige ansøgers møbelforretning i […] opsøgt af myndighederne. Den mandlige ansøger var ikke selv til stede, men fik en opringning fra en bekendt, som havde en forretning i samme gade. Den kvindelige ansøger opholdt sig hos sin moster, da ægtefællen kontaktede hendes og fortalte, at hans forretning var blevet opsøgt. Den kvindelige ansøger og børnene tog herefter ophold hos mosteren i omkring to til tre uger, og den mandlige ansøger opholdt sig efterfølgende hos sin fætter i omkring en måned. Den mandlige ansøger forsøgte at få hjælp ved at opsøge en kunde ved navn [A], som arbejdede i militæret. Han betalte ham 50.000 USD i bestikkelse, men [A] forsvandt derefter med pengene. Den mandlige ansøger opsøgte dernæst sin ven, [B], som arbejdede ved domstolene. [B] undersøgte sagen og oplyste, at der ikke var en måde, hvorpå han kunne hjælpe ansøgeren. Ansøgerne rejste til Bagdad i [foråret] 2015, hvor de opholdt sig i omkring tre-fire måneder, og hvor ansøgeren etablerede en forretning med salg af covers til mobiltelefoner og spil til PlayStations. I starten af [efteråret] 2015, efter omkring 3-3½ måneders ophold i Bagdad blev den mandlige ansøgers mors mosters ægtefælle, [C], kontaktet af en bekendt fra kommunalbestyrelsen, som oplyste, at sikkerhedsstyrkerne fortsat spurgte efter den mandlige ansøger. Ansøgerne udrejste straks efter af Irak i [efteråret] 2015. Den kvindelige ansøger har under sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen oplyst, at hun går i kirke med sine børn, da hun har interesse for kristendommen. Hun har nærmere forklaret herom, at hun også i Irak indimellem besøgte en kristen kirke sammen med sin mor. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerenes forklaring om deres asylmotiv til grund, idet forklaringerne har fremstået udbyggende og – særligt for den mandlige ansøgers vedkommende – afglidende på væsentlige punkter, ligesom der har været indbyrdes divergenser mellem de to ansøgers forklaringer, uden at der har været en rimelig forklaring herpå. Forklaringerne fremstår derfor ikke troværdige. Flygtningenævnet bemærker herved, at det overordnede asylmotiv er en påberåbt spionagemistanke imod den mandlige ansøger, som skulle være begrundet med hans samhandel med tyrkiske møbelhandlere. Ansøgerne har imidlertid ikke forklaret troværdigt om en sådan samhandel, idet de har forklaret indbyrdes divergerende om antallet af den mandlige ansøgeres forretningsrejser til Tyrkiet, ligesom den mandlige ansøger til trods for at han er økonomiuddannet har forklaret afglidende på ethvert spørgsmål til den økonomiske drift af virksomheden. Han har også først til asylsamtalen kunnet opgive navnene på de forretninger, som han handlede med. Dernæst fremstår det også i sig selv usandsynligt, at en spionagemistænkt ikke er blevet eftersøgt hos familien i byen, og at han efterfølgende skulle kunne opholde sig i Bagdad med egen nyetableret forretning. Flygtningenævnet bemærker endelig, at den mandlige ansøgers forklaring om betaling af 50.000 US dollars til en mand, som han kun har mødt få gange, ikke fremstår troværdig, og at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om baggrunden for, at han først senere kontaktede sin domstolsven. Samlet set har ansøgerne derfor ikke sandsynliggjort, at den mandlige ansøger var i myndighedernes søgelys, eller at de vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Irak. Det bemærkes, at den omstændighed, at den kvindelige ansøger i Danmark, i lighed med i Irak, har besøgt en kristen kirke, ikke i sig selv er asylrelevant. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/63/LRN
