Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Hisabat, Kirkuk i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af repræsentanter fra Jabouri-klanen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 1999 arbejdede som landmand på et landbrug, som var ejet af […], som tilhørte Jabouri-klanen. Ejerens datter, […], forelskede sig i ansøgeren kort efter, at han var begyndt at arbejde på landbruget. Ansøgeren afviste datteren, da han frygtede ejerens reaktion. I slutningen af [sommeren] 2001 blev ansøgeren og datteren opdaget af hendes far, da de talte sammen. Faderen blev vred og truede ansøgeren, hvorefter ansøgeren stak af. Ansøgeren hørte skrig og skud fra sit skjulested. Da det blev mørkt, tog ansøgeren fra skjulestedet til hans farbror i Kirkuk. Ansøgerens farbror bad ansøgeren om at tage ophold hos farbrorens nabo af sikkerhedsmæssige årsager. Her opholdt ansøgeren sig i fire dage. I løbet af de fire dage blev ansøgerens farbror opsøgt af personer fra Jabouri-klanen. Efter de fire dage udrejste ansøgeren af Irak. Ansøgerens forældre blev opsøgt nogle dage efter ansøgerens udrejse, og ansøgerens familie er blevet opsøgt nogle gange i 2002 og 2003, men der er ikke sket noget i relation til konflikten siden 2003. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter ISIL, fordi de er til stede i ansøgerens hjemområde, Kirkuk. Ansøgeren har slutteligt henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Kirkuk. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin konflikt i Irak. Under asylsagen i 2001-2003 har ansøgeren forklaret, at han havde en konflikt med [ejerens datters] bror, […], mens ansøgeren under den verserende asylsag har forklaret, at konflikten var med [faren]. Flygtningenævnet er i den forbindelse opmærksom på, at nævnet i sin tidligere afgørelse [fra] 2003 har lagt til grund, at ansøgeren havde en privatretlig konflikt i Irak, men henset til de nu fremkomne divergerende forklaringer herom, kan Flygtningenævnet ikke under denne sag lægge til grund, at ansøgeren havde en privatretlig konflikt i Irak. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han var gift, da han forlod Irak i 2001. Under asylsagen i 2001-2003 har ansøgeren forklaret, at han var gift, og at han efter episoden, der førte til hans udrejse, tog hjem til sin svigerfamilie. Under den verserende asylsag har ansøgeren til Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke var gift i Irak, men at han brugte det som undskyldning over for [ejerens datter] for ikke at skulle ses med hende mere. Endvidere har ansøgeren forklaret, at han efter episoden tog hjem til sin farbror. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han var gift i Irak, og at han efter episoden tog hjem til sin farbror. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed lagt vægt på, at ansøgeren i 2008 søgte asyl i Sverige, og at han i den forbindelse har opgivet et helt andet asylmotiv. Til de svenske asylmyndigheder har ansøgeren forklaret blandt andet, at han drev en boghandel, hvorfra han solgte islamkritiske bøger, hvilket førte til en konflikt med gruppen Anser Al-Sunni, der truede med at sprænge ansøgeren og boghandlen i luften. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har for Flygtningenævnet henvist til, at de generelle forhold i og omkring Kirkuk har antaget en sådan karakter, at alle er i fare for at lide overlast omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved at opholde sig i området. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker herved, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke vurderes at være af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Flygtningenævnet bemærker videre, at det fremgår af Iraq Control of Terrain Map udgivet af Institute for the Study of War, senest fra den 15. december 2016, at Kirkuk er under kontrol af PUK Peshmerga. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/6/col
