irak201755

Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [en navngiven landsby], Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de shiamuslimske militser Asaeb Ahel Al-Haqr, Hezeb Allah, Kataib Abo Al-Fadhel Abaas, Hezeb Al-Fadhilah, Hezeb Al-Dawa og Al-Jaish Al-Mahdi, idet han er sunni-muslim og medlem af klanen Al-Sadoun. Han har ligeledes henvist til, at de nævnte militser har forbindelser til den irakiske regering. Han har derudover henvist til, at han har oplevet at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet, da han ikke har tilknytning til nogen partier eller militser. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han og hans familie er blevet opsøgt og truet af shiamuslimske militser omkring to gange om året siden 2006/2007, idet de er sunni-muslimer og medlemmer af klanen Al-Sadoun. I 2015 begyndte de shiamuslimske militser at spørge efter ansøgeren, når de opsøgte hans familie. Ansøgeren nåede at flygte eller var ikke hjemme, da militserne opsøgte hans familie. Ansøgeren blev imidlertid taget med og tilbageholdt af militserne, da hans familie blev opsøgt om natten [i] juni 2015. Han var tilbageholdt i halvanden dag i [en navngiven landsby], hvor militserne afhørte ham om andre medlemmer af klanen Al-Sadoun. Ansøgeren blev løsladt, da hans far betalte 2,5 millioner irakiske dinarer i løsesum. Ansøgeren modtog et trusselsbrev fra militserne [i] juni 2015. Han blev derudover opsøgt af to ukendte mænd i juli 2014 eller i juni/juli 2015. De ukendte mænd beslaglagde den plantage, som ansøgeren og hans far arbejdede på, idet jorden skulle gives til martyrerne fra Hasha Al-Shabi-militsen. Ansøgeren udrejste legalt fra lufthaven i Basra [i] august 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker overordnet, at ansøgeren er en veluddannet yngre mand, der har påberåbt sig et ukompliceret asylmotiv. I det lys finder nævnet, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale elementer i det påberåbte asylmotiv. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om de trusler, han og hans familie angiveligt modtog fra de nævnte militser. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hans familie var blevet truet ved flere lejligheder og havde fået at vide, at de skulle forlade området, hvorimod han ved asylsamtalen og over for nævnet har oplyst, at hans familie ikke var blevet truet. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om de personer, der angiveligt tilbageholdt ham i juni 2015. Ved oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at han blev hentet og afhørt af militsmedlemmer og medlemmer af sikkerhedstjenesten. Ved asylsamtalen oplyste ansøgeren, at der var tale om militsmedlemmer, og han vidste, at det hverken var politi eller militær, idet de hverken var iført uniformer eller præsenterede sig som politi eller militær, hvorimod han under behandlingen i nævnet har forklaret, at de var uniformerede. Endeligt har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om det trusselsbrev, som han angiveligt modtog i juni 2015. Han har under oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han viste sin far brevet en uge efter modtagelsen, og at hans far blev ked af det og brændte brevet. Ved asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han havde revet brevet itu og smidt det væk med det samme, så hans forældre ikke skulle se brevet og blive bange. Under nævnsmødet forklarede ansøgeren, at hans bemærkning under oplysnings- og motivsamtalen skulle forstås på den måde, at hvis hans far så brevet, ville han være blevet ked af det og have brændt det. Herefter finder nævnet efter en samlet bedømmelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/55/CHHA