Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim af trosretning fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin familie eller svigerfamilie, idet begge familier var imod hendes ægteskab med hendes afdøde ægtefælle, der var etnisk araber og shia muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgeren mødte sin ægtefælle, [A], under et kurdisk bryllup i 2010. I 2011 ønskede ansøgeren og [A] at blive gift. [A’s] familie tog til Kirkuk for at anmode ansøgerens familie om ægteskab. Ansøgerens familie smed [A’s] familie ud, og ansøgerens morbror truede i den forbindelse ansøgeren med en kniv og sagde, at hvis ansøgeren giftede sig med [A], ville hun blive slået ihjel. [A] lod ansøgeren hente i bil til Bagdad i [vinteren] 2013. Ansøgeren og [A] blev i hemmelighed viet den [vinteren] 2013. [A’s] forældre var modstandere af ægteskabet. [A’s] mor sagde til ansøgeren, at hvis der skete [A] noget, ville de holde ansøgeren ansvarlig for det. I [vinteren] 2015 modtog [A] et trusselsbrev i sin forretning, hvor der stod, at det snart var ”hans tur”. En aften i [vinteren] 2015 blev der banket på deres dør. Ansøgeren så fra taget af deres hus, at [A] åbnede. Han blev bortført af ukendte, maskerede personer. Hun ringede til [A’s] faster, som hun havde et godt forhold til. Fasteren anbefalede hende at tage ophold hos naboen, hvilket hun gjorde. To dage senere ringede [A’s] faster og fortalte, at [A’s] lig var blevet fundet i en stofskraldepose. På posen var skrevet: ”Der er ingen gud foruden gud, og Mohammed er hans sendebud”, hvorfor ansøgeren formoder, at Islamisk Stat har slået ham ihjel. Ansøgeren fik ikke lov til at deltage i mindehøjtideligheden for sin ægtefælle. Efter [A’s] død bebrejdede ansøgerens svigerfamilie ansøgeren for hans død og truede ansøgeren med at gøre hende ansvarlig. [A’s] faster sagde, at hun var nødt til at udrejse af Irak og hjalp få dage efter ansøgeren med at flygte ud af Irak. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret detaljeret og troværdigt om asylmotiverne. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved tilbagevenden til Irak risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ved tilbagevenden til Irak risikerer overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2, som følge af sit ægteskab med [A]. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Bagdad som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en enlig, kurdisk kvinde uden noget netværk i Bagdad. Ansøgeren kan ikke tage ophold hos sin afdøde ægtefælles faster i Bagdad, da hun er efterstræbt af sin svigerfamilie. Ansøgeren kan endvidere ikke henvises til at tage ophold i de kurdiske områder i Irak, da hun er efterstræbt af sin egen familie, der er en kendt kurdisk familie. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingestyrelsen. Ovenstående konklusion er forkyndt for ansøgeren. Beslutningen er udleveret til ansøgeren. Flygtningenævnet, den 23. marts 2017. Irak/2017/52/CHA
