Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og ateist fra Shatra, Diqhar Naseriya, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af sin klan eller af en allieret klan, idet han har bragt skam over sin far og klanen ved at blive ateist og ved at gifte sig med en kristen pige. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive dræbt af en milits af samme årsager, idet hans storebror [A] er et højtstående medlem af militsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han på et tidspunkt efter han var startet på universitetet indledte et forhold til en kristen pige, [B]. Deres forhold udviklede sig over Facebook og efter i alt tre møder i Bagdad indgik de en civil ægteskabspagt [foråret] 2015 uden ansøgerens families kendskab hertil. De er ikke officielt gift hverken ved retten eller hos de religiøse myndigheder. Da ansøgerens far fik kendskab til forholdet og ægteskabspagten, spærrede han ansøgeren inde i familiens hjem i Naseriya. Ansøgerens far er klanleder og meget religiøs. Efter omkring fem dage lykkedes det ansøgeren at flygte til Bagdad. Omkring to dage senere fik ansøgeren at vide af sin bror, [C], at faren havde mødtes med tre andre klanledere og udstedt et dokument, hvori der stod, at faren slog hånden af ansøgeren, og at det er tilladt for enhver at dræbe ham, idet han har bragt skam over familien. [C] fortalte også ansøgeren, at deres anden bror [A], havde sat sin militsgruppe, Kataaib Hizbollah, i gang med at lede efter ansøgeren i Bagdad. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Forklaringen er endvidere på visse punkter divergerende. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren ikke på en troværdig måde har kunnet redegøre for forholdet til [B], der er afgørende for, at ansøgeren udrejste af Irak. Ansøgeren har således haft vanskeligt ved at forklare om det tidsmæssige forløb i forhold til, hvornår møderne med hende fandt sted. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret udetaljeret om sit forhold til [B] og afglidende og udetaljeret på spørgsmål om [B’s] familie, herunder om hvornår han mødtes med hendes slægtninge inden brylluppet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren dels har forklaret, at ansøgerens far opdagede, at ansøgeren var blevet ateist ved, at personer fra ansøgerens universitet fortalte det, dels at ansøgeren har forklaret, at familien opdagede det gennem ansøgerens Facebook-opslag. Nævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der boede i ansøgerens lejlighed i Baghdad. Ansøgeren har herom i Oplysnings- og Motivsamtalen forklaret, at han efter flugten fra sine forældres bopæl i [efteråret] 2015 ikke vendte tilbage til sin lejlighed, fordi han boede der med en anden, som han arbejdede med. Ved gensamtalen har ansøgeren forklaret, at han efter vielsen med [B] [foråret] 2015 boede med hende i lejligheden, og at der ikke boede andre. Flygtningenævnet finder, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren skulle have medbragt vielsesattesten, da han besøgte familien i [efteråret] 2015 henset til det, som ansøgeren har forklaret om familiens forhold til religion. Nævnet finder også, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren først 5-6 måneder, efter han via Facebook skulle have modtaget det dokument, hvor ansøgerens far slog hånden af ham, afleverede det til Udlændingestyrelsen. Nævnet kan derfor ikke tillægge dokumentet nogen vægt. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren, der som anført har haft adgang til sin Facebook-profil, ikke har underbygget sin forklaring om sine opslag vedrørende sit syn på religion. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at ansøgeren har forklaret, at han er blevet slået i hovedet af nogle iranere, og at man i Irak ikke tillægger datoer særlig betydning, men nævnet finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/47/thj
