Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra […], Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af Asaaib-militsen, idet han som chauffør har hjulpet sin sunni-muslimske direktør, [A] med at undslippe militsen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de irakiske myndigheder, idet Asaaib samarbejder med myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i [sommeren] 2015 kørte med [A] fra Basra til Rumala al-Shemaliya. På tilbagevejen blev de forsøgt standset af en bil, der senere viste sig at være fra Asaaib. Der blev skudt mod [A’s] og ansøgerens bil. De slap dog væk. Efter denne episode ransagede Asaaib ansøgerens bopæl tre gange inden for 20-25 dage. Ansøgeren var ikke hjemme, mens ransagningerne fandt sted. Ansøgeren anmeldte Asaaib til myndighederne efter en af ransagningerne. 20 dage efter den tredje ransagning udrejste ansøgeren af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på flere centrale punkter er divergerende og fremstår påfaldende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger således vægt på, at ansøgeren ved oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at mændene i pick-up-bilen stoppede den bil, som ansøgeren og [A] kørte i. Ved gensamtalen har ansøgeren forklaret, at bilen ikke blev stoppet, idet ansøgeren trådte på pedalen og kørte. Ved oplysnings- og motivsamtalen og gensamtalen har ansøgeren forklaret, at [A] skød efter personerne i pick-up-bilen, men for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at [A] skød varselsskud op i luften for at vise, at han kunne forsvare sig. Ved oplysnings-og motivsamtalen og gensamtalen har ansøgeren forklaret, at personerne i pick-up-bilen skød mod den bil, som ansøgeren kørte i, og at de ikke ramte, men for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at ansøgerens bil blev ramt. Ved oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at de slap væk fra pick-up-bilen ved at køre ind til centrum af Basra. Ved gensamtalen har ansøgeren forklaret, at de slap væk ved at køre til en politikontrolpost ved en forstad til al-Zubair. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om tidsforløbet og antallet af Asaaibs besøg på ansøgerens bopæl, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om indholdet og tidspunktet for afleveringen af det brev, som Asaaib afleverede på ansøgerens bopæl. An¬søgeren har således forklaret ved oplysnings- og motivsamtalen, at brevet, der blev smidt på bopælen inden den første ransagning, var et trusselsbrev uden afsender, hvori der blandt andet stod, at Asaaib ville dræbe ham. Ved gensamtalen har ansøgeren forklaret, at det brev, Asaaib afleverede, var en arrestordre udstedt af en dommer, og at det blev afleveret anden gang, Asaaib var på bopælen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han anmeldte Asaaib til myndighederne. Nævnet lægger endeligt vægt på, at ansøgeren, trods at der skulle være udstedt en arrestordre mod ham, udrejste lovligt af Irak under benyttelse af sit eget pas. Flygtningenævnet er opmærksomt på den tid, der er gået mellem samtalerne, at ansøgeren har forklaret, at han har psykologiske problemer og ikke husker så godt, samt at han har forklaret for nævnet, at divergenserne i hans forklaring skyldes tolkeproblemer. Dette kan imidlertid ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/46/thj
