Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra […], Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin familie, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren havde fået interesse for kristendommen, fordi hans bedste ven, [M], er kristen. Ansøgeren konverterede til kristendommen [i sommeren] 2015. Det var ansøgerens plan at blive døbt. Hans familie reagerede negativt, da de fandt ud af, at ansøgeren viste interesse for kristendommen, og han blev spærret inde i tre dage og udsat for vold og overgreb af sin bror. Det lykkedes ansøgeren at stikke af fra sin familie. [M]s familie hjalp ansøgeren med udrejsen af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, og Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om en række centrale forhold. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvordan hans interesse for kristendommen begyndte. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at han [i sommeren] 2015 begyndte at snakke med vennen, [M], om religion og forskellen på kristendommen og islam, at han havde snakket med [M] om religion tidligere, men at han først [i sommeren] 2015 begyndte at lytte til [M]. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at ansøgerens interesse startede gennem samtaler med [M], der i omkring et til to år talte med ansøgeren om kristendommen, og at ansøgeren herefter læste om kristendommen. Til asylsamtalen og under nævnsmødet har ansøgeren endvidere forklaret, at ansøgeren havde en kurdisk bibel og nogle kors, hvilket ansøgeren ikke har forklaret om til oplysnings- og motivsamtalen. Ansøgeren har derudover forklaret divergerende om sin konflikt med familien, herunder hvornår og hvordan familien fik besked om ansøgerens konversion, og om familiens voldsudøvelse. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at han allerede [i sommeren] 2015 fortalte sin mor det hele efter sin snak med [M], og at hans mor fortalte resten af familien om det nogle dage efter. Derefter udøvede de meget vold mod ansøgeren. De spærrede ham dog først inde [i sensommeren], da han fortalte dem, at han ville lade sig døbe. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han to dage før sin konversion talte med sin mor, der havde fundet en bibel og nogle kors på ansøgerens værelse. Dette ændrede ansøgeren senere i samtalen til, at konfrontationen med moren fandt sted godt en måned efter hans konversion [i sommeren] 2015, og at moren to dage efter konfrontationen fortalte ansøgerens far om det. Herefter blev han slået af sin bror. Den følgende dag, hvor han også blev slået af sin bror, fortalte han sin familie om sin beslutning om at blive døbt, hvorefter han blev indespærret på et værelse i tre dage. Ansøgeren har ydermere forklaret divergerende om, hvornår og hvorfor han solgte sin bil. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at solgte sin bil, da familiens overgreb begyndte, og at han skyndte sig hen og fik solgt sin bil, fordi han kunne se, hvor det bar hen. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han solgte sin bil, inden han blev udsat for vold, og at han solgte bilen, fordi han var træt af det hele; familien truede ham, de behandlede ham ikke godt, og de vaskede ikke hans tøj. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Ved vurderingen af, om ansøgerens konversion er reel, har Flygtningenævnet også særligt lagt vægt på, at ansøgeren overfor Udlændingestyrelsen ikke har kunnet redegøre for hverken kristne højtider, hellige skrifter i biblen, kristne ritualer eller de ti bud, selvom ansøgeren angiveligt gennem længere tid har drøftet kristendommen med vennen [M] og har været i besiddelse af en bibel på sit modersmål. Endvidere har ansøgerens forklaring for nævnet båret præg af, at ansøgeren alene har et yderst begrænset kendskab til kristendommen, idet ansøgeren kun har forklaret overfladisk og fragmentarisk herom. Endelig har ansøgeren ikke på overbevisende måde kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konversionen. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Den fremlagte udtalelse fra præst […] eller det forhold, at ansøgeren er blevet døbt [i vinteren] 2017, kan ikke føre til en ændret vurdering. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder af samme grund ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på iværksættelse af en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/42/MKT
