Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er fra Diyala, Irak. Ansøgerens far er etnisk araber, og hans mor er etnisk kurder. Ansøgeren er ikke bekendt med, hvilken etnicitet han tilhører. Ansøgeren er ikke troende. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel eller tvangshvervet af ISIL. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han sammen med sin bror blev stoppet af nogle personer fra ISIL, da de var på vej hjem. De pågældende spurgte ansøgeren, hvorfor han var tatoveret, når det var ulovligt ifølge islamisk lovgivning, ligesom de spurgte ansøgeren og hans bror, om de kunne finde ud af at bede. Både ansøgeren og hans bror blev slået i hovedet. Ansøgerens bror besvimede, og ansøgerens selv faldt til jorden, hvorved han bed sig selv i tungen. Herefter fik de bind for øjnene og blev kørt til et for ansøgeren ukendt sted, hvor de blev placeret i en celle. De fik mad tre gange om dagen. Efter et par dage blev ansøgerens bror taget ud af cellen. Da broren kom tilbage, fortalte han, at deres farbror og dennes søn var blevet slået ihjel. Efter omkring en uges tilbageholdelse blev ansøgeren og hans bror befriet af peshmergaerne og Hashdi Shahbi. Herefter løb de først til deres bopæl, hvor der ikke var nogen. De tog videre hjem til deres morbror, som gav dem penge og sagde, at de skulle flygte. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Hashdi Shahbi, som ikke kan lide kurdere og sunni-muslimer. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylbehandling. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret sammenhængende om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund for så vidt, at han kommer fra Saadiyah, er af kurdisk afstamning og født sunni-muslim. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret om sit asylmotiv uden væsentlige divergenser, men bemærker endvidere, at ansøgeren om det væsentligste asylmotiv ikke har oplevet dette selv, men alene har refereret brorens forklaring. Ansøgerens asylmotiv er nøje sammenhængende med brorens. Et flertal af Flygtningenævnet tilsidesætter ansøgerens asylmotiv, idet ansøgerens bror har forklaret divergerende i de forskellige samtaler og i forhold til ansøgerens forklaring. Ansøgerens bror har i asylskemaet oplyst, at han og ansøgeren blev tilbageholdt af ISIL, men han har trods en relativ lang og detaljeret forklaring ikke oplyst om at deres farbror, farbrors søn eller andre blev dræbt, mens broren blev tvunget til at se på det. Ansøgerens bror har i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev tvunget til at se, at hans farbror fik sit hoved skåret over. Broren har endvidere forklaret om, at tre af farbrorens venner blev stenet og efterfølgende brændt. Endelig har broren forklaret, at farbrorens søn også blev stenet. I samtalen af […] 2016 har ansøgerens bror forklaret, at farbroren, [A], fik halsen skåret over, mens broren blev tvunget til at se på. Broren har forklaret, at han en til to dage efter blev tvunget til at se, at tre af [A]s venner blev stenet og efterfølgende brændt. Broren har på forespørgsel forklaret, at farbroren, [A], ikke havde børn og at der var tale om en morbrors søn, som broren imidlertid først efter ankomsten til Danmark fik at vide var blevet slået ihjel og slæbt efter en bil. Ansøgerens bror har ved mødet for nævnet forklaret, at han så farbroren blive halshugget og ved samme lejlighed så at tre af farbrorens venner blev stenet og brændt. Ansøgeren har forklaret, at han kun så sin bror forlade cellen en gang, og at broren efterfølgende forklarede, at han havde overværet, at deres farbror, [A], og dennes søn, [B], blive halshugget. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans bror ikke har fortalt, at han skulle have overværet tre personer blive stenet og brændt. Ansøgerens bror har endvidere forklaret divergerende om, den hjælp [A] gav til peshmergaerne, antallet af soldater i forbindelse med anholdelsen, hvor broren under samtalen den […] 2016 har forklaret, at der var to soldater, mens han under mødet for nævnet har forklaret, at der var syv til otte. Broren har videre forklaret forskelligt i forhold til ansøgeren om, hvor mange soldater, der var i forbindelse med anholdelsen, og i hvilken grad deres hjem var ødelagt, da de blev løsladt. På baggrund af ovennævnte divergenser vil flertallet tilsidesætte ansøgeren og hans brors forklaring som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har ikke angivet at have konkrete og individuelle problemer med shia militsen, Hashdi Shahbi. Idet det ikke kan lægges til grund, at militsens overgreb mod den sunni-muslimske befolkning har en karakter så ansøgeren ved sin blotte tilstedeværelse risikerer overgreb i strid med EMRK artikel 3, finder flertallet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” MVLN/Irak/2017/41
