Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst på et ukendt tidspunkt. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Tikrit, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt på samme måde som sin farbror, [A], eller at blive taget på samme måde som sin far og farbror. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans farbror, [A], er blevet slået ihjel af ukendte mænd, mens ansøgeren og hans familie boede i samme hus i Zubair i Irak. Familien modtog forud herfor 2 trusler i form af kuverter med patroner. En dag kom nogle ukendte mænd til familiens hjem ved 23-24 tiden om aftenen, hvor halvdelen af mændene kom ind i hjemmet og halvdelen blev udenfor. Mændene skød og dræbte ansøgerens farbror, [A], med det samme. Ansøgeren og resten af familien, bortset fra hans fætter og dennes søster, fik efterfølgende bundet håndleddene. [Ansøgerens fætter] befandt sig på husets første sal, da [A] blev skudt. Da [ansøgerens fætter] og hans søster kom ned, sad ansøgeren og de andre bundet. To-tre uger efter episoden flyttede familien til Tikrit. I 2015 flyttede hele familien frivilligt fra Tikrit til nogle plantager i forbindelse med, at ISIL kom til byen. De gjorde dette for at komme i sikkerhed fra ISIL. På vejen til plantagerne blev ansøgerens far og farbror bortført af nogle ukendte mænd iklædt sort tøj. Ansøgeren og [ansøgerens fætter] forlod plantagerne efter nogle dage. De kom med en bil til Bagdad og udrejse herfra legalt til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på helt centrale punkter, ligesom ansøgeren og hans fætter også har forklaret divergerende på adskillige centrale punkter. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring for nævnet ikke fremstod selvoplevet, ligesom forklaringen på flere punkter fremstod afglidende og udetaljeret. Ansøgeren og hans fætter, […], har således forklaret divergerende om blandt andet drabet på deres farbror [A]. De har endvidere forklaret forskelligt om flugten fra Tikrit, tilbageholdelsen af deres fædre og om opholdet på og flugten fra plantagen. Ansøgeren har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i] marts 2016 først forklaret, at de alle blev taget ud af bussen, og at han og hans familie gik derfra hen til plantagen, mens han senere under samtalen har forklaret, at det kun var hans far og farbror, der blev taget ud af bussen, mens de øvrige fik lov til at fortsætte med bussen. [Ansøgerens fætter] har under samtalen i Udlændingestyrelsen [i] februar 2016 forklaret, at alle skulle stige ud af bussen, og at kvinderne og børnene skulle fortsætte til fods til plantagen. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at han ikke husker, hvorvidt de gik til plantagen eller fik lov til at fortsætte i bussen. Ansøgeren og [ansøgerens fætter] har endvidere forklaret divergerende om, hvordan de boede i plantagen. Ansøgeren har således forklaret, at de boede i en lerhytte, mens [ansøgerens fætter] har forklaret, at de boede i telte. Ansøgeren og [ansøgerens fætter] har endvidere forklaret divergerende om, hvor længe de opholdt sig i plantagen, inde de forlod denne samt om, hvorvidt de kørte i en eller flere biler på vejen til Baghdad. Hertil kommer, at det er helt utroværdigt, at en ukendt person, som ansøgeren og hans fætter mødte udenfor Baghdad, indvilligede i uden nogen form for betaling at stå som garant for dem, således at de kunne komme ind i Baghdad. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at det af Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder ”Respons. Irak: Situasjonen i Tikrit (Salah ad Din), bilagsnr. 883 af 13. januar 2016 fremgår, at Tikrit i april 2015 blev tilbageerobret fra ISIL, hvorfor ansøgerens forklaring om, at han og hans familie flygtede fra byen i september 2015, fordi der var kampe mellem ISIL og regeringshæren ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet bemærkes, at den fremlagte erklæring fra ansøgerens farbror ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/4/CHHA
