Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Baiji by i Saladin provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive forfulgt og slået ihjel af ISIL, herunder fordi han har tatoveringer på hals og arm. Endvidere frygter han shiitiske militser, idet han har nægtet at adlyde ordre om at forlade Bagdad og kæmpe imod ISIL. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i [sommeren] 2013 måtte flygte fra Baiji efter der at have været i konflikt med ISIL, der på det tidspunkt erobrede Baiji og resten af Saladin provinsen. Efter ophold i Kirkuk flyttede ansøgeren til familie i Bagdad. I […] kvarteret blev han på kaffebar opsøgt af shia-milits, der anmodede ham om at forlade Bagdad og kæmpe mod ISIL i sin hjemegn. Ansøgeren flyttede derefter til andre familiemedlemmer i […] bydelen i Bagdad, hvor han opholdt sig i over et år, indtil han udrejste. Ved vurderingen af troværdigheden af ansøgerens forklaring bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at ansøgerens oplysninger om, at ISIL i juni 2013 kontrollerede hele Saladin provinsen inkl. Baiji by ikke stemmer overens med baggrundsoplysningerne. Endvidere bemærkes, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet vedrørende flere emner har afgivet en tøvende og usikker forklaring. Efter nævnets opfattelse er det fremstået således, at ansøgeren til tider bevidst har undladt at svare konkret på de stillede spørgsmål. Ansøgerens forklaringer til Udlændingestyrelsen henholdsvis [i vinteren 2015] og [efteråret 2016] om episoden i Baiji, der fik ham til at flygte, er præget af divergenser om den vold, ISIL skulle have udsat ham for. Ansøgerens forklaringer til Udlændingestyrelsen om episoden i Bagdad er ligeledes præget af divergenser. Under den første afhøring har ansøgeren forklaret, at han [i foråret 2015] blev opsøgt af fire bevæbnede personer fra Jaysh Almahdi samt at han derefter opholdt sig inden døre på sin hidtidige bopæl i to måneder. I [sommeren 2015] søgte militsen efter ham på bopælen. På en uge var militsen tre gange på familiens bopæl for at spørge efter ansøgeren. Under den anden afhøring har ansøgeren forklaret, at henvendelsen på kaffebaren skete omkring tre måneder efter, han omkring [sommeren 2013] flyttede til Bagdad. Det var tre civilklædte personer, hvoraf en var bevæbnet, der truede ham på kaffebaren. Ansøgeren ved ikke, hvilket parti eller milits de tre personer tilhører. I sommeren 2014 henvendte maskerede personer sig på mormorens bopæl i Bagdad, hvor det blev gentaget, at ansøgeren skulle forlade bopælen. Ansøgeren blev dog i boligområdet indtil udrejsen. Til Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at episoden i kaffebaren fandt sted efter, at han havde boet hos sin mormor i […] i seks-syv måneder. Senere under mødet har ansøgeren oplyst, at henvendelsen på kaffebaren foregik i sommeren 2014. Det var alene to militspersoner, der rettede henvendelse til ham. Han ved ikke, hvilken milits de pågældende tilhørte. Han havde ikke konkrete problemer i […], men ønskede ikke at blive i området, hvor det er farligt at være for sunni-muslimer. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, og det er efter nævnets opfattelse derfor uvist, hvor ansøgeren har opholdt sig samt hvad han har foretaget sig, de senere år inden udrejsen. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og det kan således ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. flygtningekonventionen eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren opfylder heller ikke betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Ved afgørelsen har Flygtningenævnet fastholdt praksis, hvorefter de generelle forhold i Irak ikke er af en sådan karakter, at alle yngre sunni-muslimske mænd er berettiget til opholdstilladelse. Efter nævnets opfattelse opfylder ansøgeren under de foreliggende omstændigheder ikke betingelserne for at få asyl, uanset om det måtte kunne lægges til grund, at han opholdt sig i Baiji indtil sommeren 2013. Det bemærkes herved blandt andet, at Baiji by efter de seneste baggrundsoplysninger ikke længere kan antages at være helt eller delvist kontrolleret af ISIL. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/35/HHU
