Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er udeblevet fra mødet i Flygtningenævnet og har ikke givet meddelelse om at have lovligt forfald. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har modtaget indkaldelsen til nævnsmødet, idet indkaldelsen ikke er kommet retur til nævnets sekretariat. Sekretariat fik på nævnsdagen telefonisk bekræftet fra centret, at ansøgeren har hentet indkaldelse til nævnsmødet, og at ansøgeren ikke har afhentet transportbillet til nævnsmødet. Sagen er derfor blevet gennemført på det foreliggende grundlag, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er etnisk araber og er sunni-muslim fra Samawa, Al Muthanna, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i perioden fra 2007 eller 2008 frem til august eller september 2015 er blevet truet på livet af borgere i hjembyen, Samawa. Han har til støtte herfor oplyst, at han er blevet truet på gaden af i alt omkring 10 personer i hele perioden, fordi hans far var Baath-medlem, og fordi ansøgeren er sunni-muslim. I [sommeren/efteråret] 2015 blev der skrevet trusler på muren og på døren til ansøgerens bopæl. Disse trusler bevirkede, at ansøgeren og hans mor forlod bopælen. Ansøgerens mor fortalte nogle dage senere, at han skulle udrejse af Irak. Ansøgerens advokat har i forbindelse med nævnsmødet oplyst, at han har klaget over afgørelsen om ansøgerens alder. Advokaten har videre oplyst, at ansøgeren ikke har fremsendt kopi af pas eller andre identitetsdokumenter til advokaten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer til Udlændingestyrelsen om sit asylmotiv til grund. Nævnet bemærker indledningsvis, at nævnet på grundlag af den foretagne aldersundersøgelse lægger til grund, at ansøgeren er født i 1996 og ikke i 2010, som oplyst af ansøgeren. På samme måde som Udlændingestyrelsen finder nævnet, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om de trusler der blev fremsat i 2015 umiddelbart før ansøgerens udrejse. Ansøgeren har således afgivet divergerende forklaringer om, hvor truslerne blev skrevet, og om hvordan ansøgeren blev bekendt med truslerne. Nævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren ved sine forklaringer har sandsynliggjort, at de trusler som ansøgeren angiveligt har været udsat for i perioden fra 2008 til 2015 giver grundlag for at antage, at der var tale om konkrete og reelle trusler rettet mod ansøgeren på grund af farens tilknytning til Baath-partiet, og fordi ansøgeren er sunni-muslim. De generelle forhold i Irak, herunder for sunni-muslimer kan ikke føre til at der meddeles ansøgeren asyl. Ansøgeren har anført, at han ved en tilbagevenden frygter, at blive pålagt at aftjene værnepligt. På grundlag af de foreliggende baggrundsoplysninger lægger Flygtningenævnet til grund, at der fortsat ikke er tvungen værnepligt i Irak. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/33/DH
