Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Samawa, Al-Muthana-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke selv været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men hans far arbejdede for Baath-partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militser og bander, idet hans far var medlem af Baath-partiet. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af lokalbefolkningen i sit område, idet hans far var medlem af Baath-partiet, og idet ansøgeren er sunni-muslim. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at familien boede i en landsby i Samawa distriktet. Hans far arbejdede for Baath-partiet og blev dræbt i 2007. Ansøgerens mor har fortalt ansøgeren, at ansøgerens far blev dræbt, fordi han var medlem af Baath-partiet. Ansøgerens mor har endvidere fortalt ansøgeren, at militser og bander stod bag drabet på ansøgerens far. Ansøgeren har omtalt disse militser og bander som Geshe El-Mahdi. Efter drabet på faren flyttede ansøgerens mor, ansøgeren og ansøgerens to yngre søskende til byen Samawa. Ansøgeren og hans familie blev chikaneret af lokalbefolkningen, og hans mor blev overfaldet af en bande på den skole, hvor hun arbejdede. I [efteråret] 2015 fandt ansøgeren en konvolut med en patron på sin bopæl. Ansøgerens mor blev meget bange, og samme dag flygtede familien til Bagdad. To dage senere flygtede ansøgeren fra Irak. Han har ikke siden flugten fra Bagdad haft nogen form for kontakt med moren. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, da ansøgerens forklaring, selv når ansøgerens alder tages i betragtning, fremstår udetaljeret, ukonkret og dermed ikke selvoplevet. Ansøgeren har forklaret, at han og familien er sunni-muslimer, og at ansøgerens far var medlem af Baath-partiet, og at faren arbejdede hos politiet frem til 2003. Henset til ansøgerens alder på dette tidspunkt er det forståeligt, at ansøgeren ikke nærmere har kunnet fortælle om farens stilling i politiet. Ansøgeren har oplyst, at han er født i 2001, men efter den foretagne aldersundersøgelse lægger nævnet til grund, at ansøgeren er født i 1998. Ansøgeren var således otte-ni år gammel, da faren i følge ansøgerens forklaring blev dræbt i 2007. Nævnet finder det, uanset hændelsens tragiske karakter påfaldende, at ansøgeren ikke har kunnet forklare nærmere om, hvad der passerede, efter at farens lig var blevet smidt uden for hjemmet. Ansøgeren har forklaret, at han i perioden efter 2007, hvor han sammen med sin mor og sine to yngre søskende boede i Samawa, selv blev udsat for chikane, fordi han er sunni-muslim, og fordi man havde fundet ud af, at faren havde været medlem af Baath-partiet. Ansøgeren har, uanset at der er tale om forhold, der har vedrørt ansøgeren personligt, alene kunnet forklare helt generelt og overordnet herom. Ansøgeren har endvidere ikke kunnet forklare nærmere om, hvornår episoden, hvor ansøgerens mor kom hjem med iturevet tøj fandt sted. Flygtningenævnet har stillet ansøgeren spørgsmål vedrørende familiens flugt fra Samawa, der fandt sted, umiddelbart før ansøgeren udrejste af Irak, men også her har ansøgeren ikke kunnet redegøre for de nærmere omstændigheder bortset fra, at han har forklaret, at huset i Samawa ikke blev solgt. Ansøgeren har forklaret, at både han og moren var i besiddelse af en mobiltelefon. Nævnet finder det utroværdigt, at ansøgeren efter udrejsen på intet tidspunkt har været i kontakt med sin mor, hvilket er baggrunden for ansøgerens forklaring om, at han i dag ikke ved, hvor hans mor og søskende opholder sig. Ansøgeren har forklaret, at han under flugten mødte [A], og at de genkendte hinanden, fordi de havde set hinanden i hjemegnen i Irak og tilhørte den samme klan. Ansøgeren har desuagtet ad den vej ikke forsøgt at opnå kontakt med sin mor. De generelle forhold i Irak, herunder for sunni-muslimer kan ikke føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Ud fra en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/32/HHU