Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og sunni-muslimer fra Bagdad, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter, at blive slået ihjel, idet nogle ukendte personer, formentlig fra al-Qaeda, har sat et rødt kryds på døren til den mandlige ansøgers forretning. Ansøgerne har videre henvist til, at den mandlige ansøger er mistænkt for at have placeret en bombe i sit eget hus, hvorfor de frygter, at han vil blive anholdt. Ansøgerne har til støtte herfor forklaret, at den mandlige ansøger i sommeren 2012 hjalp en kristen ven og en mandæisk ven med at transportere deres ejendele samt med at sælge deres huse. [I sommeren] 2012 opdagede den mandlige ansøger et rødt kryds på døren til [den forretning], som han ejede i Bagdad. Ansøgerne er ikke bekendt med, hvem der har tegnet krydset på døren, men de formoder, at det er al-Qaeda, der står bag. Umiddelbart efter den mandlige ansøger opdagede krydset på døren, flygtede ansøgerne og deres børn til den mandlige ansøgers søsters lejlighed i [en anden bydel] i Bagdad. [Tre dage senere] kørte den kvindelige ansøger sammen med sin bror og børnene [A og B] tilbage til familiens bopæl for at hente nogle ting. Under besøget på bopælen eksploderede en bombe i nærheden af familiens bil, hvorved både den kvindelige ansøger og børnene blev såret, og den kvindelige ansøgeres bror blev slået ihjel. Den kvindelige ansøger var efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor hun blev opsøgt af en major fra nationalgarden, som spurgte hende, om den mandlige ansøger kunne have placeret bomben. Da den kvindelige ansøger efter 10 dage blev udskrevet fra hospitalet, flyttede hun sammen med børnene ind hos sin søster. Den mandlige ansøger opholdt sig i sin søsters lejlighed frem til [efteråret] 2013, hvor han udrejste til [et andet land]. Af helbredsmæssige årsager blev den kvindelige ansøger sammen med børnene i Irak indtil [i sommeren] 2015, hvor de udrejste til [det andet land] og mødtes med den mandlige ansøger. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvor mange huse han hjalp til med at sælge for nogle venner, som var fordrevet fra området. Han har således i sit asylskema omtalt flere boliger, og at han solgte en stor del af boligerne til de rette priser, mens han under sine samtaler i Udlændingestyrelsen og i nævnet har forklaret, at hans hjælp alene førte til salget af en enkelt bolig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den mandlige ansøger og ansøgernes datter, [C], har forklaret divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger tidligere havde modtaget trusler. [C] har således under sine samtaler i Udlændingestyrelsen forklaret, at hun overhørte sine forældre tale om, at den mandlige ansøger var blevet truet i sin forretning. Under nævnsmødet har [C] forklaret, at det fandt sted få måneder før, krydset blev malet på døren. Den mandlige ansøger har ikke på eget initiativ nævnt noget herom under sine samtaler i Udlændingestyrelsen. Da han blev foreholdt [C’s] forklaring herom, har han i Udlændingestyrelsen forklaret, at han engang for-talte sin ægtefælle, at der var kommet 2 mistænkelige mænd ind i forretningen. For nævnet har han forklaret, at der flere år før krydset blev malet på forretningen, kom 2 ubehagelige personer ind i hans forretning, som han blev bange for, hvilket han fortalte sin kone. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om bombeeksplosionen [i foråret] 2012. Hertil kommer, at Flygtningenævnet finder, at forklaringen om, at bomben sprang på et tidspunkt, hvor familien ikke havde været på bopælen i flere dage, forekommer usandsynlig, ligesom ansøgerne ikke har kunnet give en overbevisende forklaring om, hvordan og hvornår bomben blev anbragt og detoneret. Uanset Flygtningenævnet kan lægge til grund, at den kvindelige ansøger på et tidspunkt er blevet såret som følge af en bombeeksplosion, kan det således ikke lægges til grund, at dette var en eksplosion rettet mod ansøgerne direkte. Flygtningenævnet har endelig tillagt det vægt, at den mandlige ansøger har boet i Bagdad i mere end 1 år efter, at familien angiveligt var flygtet fra deres bopæl, uden at han eller andre familiemedlemmer på nogen måde er forsøgt opsøgt af privatpersoner eller myndighederne, ligesom den kvindelige ansøger og ansøgernes børn har boet i Bagdad i mere end 3 år, hvor hun har modtaget lægebehandling og fået udstedt pas uden problemer. Forholdene for sunnimuslimer i Bagdad er efter baggrundsoplysningerne vanskelige, men er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan bevirke, at ansøgerne opfylder betingelserne for at opnå asyl efter udlændingelovens § 7. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/29/mvln
