Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel, hvis han ikke tilslutter sig Al-Mahdi militsen. Desuden er han en type, som drikker alkohol, går på natklub og går ud med fremmede kvinder, hvorfor han er i en større risiko. Endvidere frygter ansøgeren at blive dræbt af en bombeeksplosion. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans mor blev kidnappet i 2007 af ukendte gerningsmænd. Hun blev tilbageholdt i to til tre dage og blev løskøbt af ansøgeren og hans familie for 20.000 USD. Man fandt aldrig ud af, hvem bortførerne var. Ansøgerens far er blevet forsøgt kidnappet to gange i 2008 og en gang i 2015. Sidste kidnapningsforsøg på ansøgerens far fandt sted i [begyndelsen af] 2015. Ved dette sidste kidnapningsforsøg, der fandt sted [i begyndelsen af] 2015, forsøgte ansøgerens far at flygte fra kidnapperne i bil, men blev i den forbindelse dræbt, da hans bil væltede. Ansøgeren er selv blevet kidnappet to gange. Første kidnapning fandt sted i 2012. Han var netop stået ud af en taxa omkring 15 minutters gang fra sin bopæl i Bagdad, da maskerede militsfolk, som kom kørende forbi, beordrede ansøgeren ind i deres bil. Ansøgeren fik bind for øjnene og fik bundet hænderne på ryggen. Han blev tilbageholdt i tre dage. Han blev ikke udsat for fysiske overgreb under tilbageholdelse. Han ved ikke, hvilken milits, der stod bag kidnapningen. Han blev løskøbt af sine forældre for 20.000 USD. Anden kidnapning fandt sted [i måned B i] 2015. Han var på vej hjem fra sin butik for at spise frokost, da han blev stoppet af nogle mænd fra Al-Mahdi militsen, der kom kørende i en bil. Ansøgeren blev taget med til deres kontor. Han blev beskyldt for at drikke alkohol, for at gå ud med piger, for at gå usømmeligt klædt og for at være tatoveret på venstre underarm. Han blev tilbageholdt i seks dage på militsens kontor i Bagdad. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb, idet han blev slået med elektriske kabler, med knytnæver og med en stok. Overgrebene resulterede i, at ansøgerens venstre arm brækkede. På tilbageholdelsens femte dag tilkendegav ansøgeren, at han fortrød sin opførsel og svor på koranen, at han ville stoppe med at drikke alkohol og gå ud med fremmede kvinder, hvorefter han blev løsladt dagen efter. Militsen forbød ham at fortælle om tilbageholdelsen og sagde, at det var en god ide, hvis han sluttede sig til dem. Ansøgeren opholdt sig på sin bopæl i Bagdad i omkring 20 dage, hvorefter han udrejste af landet. I perioden mellem løsladelsen og udrejsen blev ansøgeren ikke opsøgt, hverken fysisk eller telefonisk. Ansøgeren hørte dog fra nogle venner, at medlemmer fra militsen havde spurgt efter ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder således, at forklaringen på centrale punkter fremstår divergerende, udbyggende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i asylskemaet som asylmotiv henviste til undertrykkelse og ydmygelse i hjemlandet, at han måtte flygte fra militser, og at hans far, slægtninge og venner var døde. Ansøgeren oplyste intet om kidnapninger af hans forældre eller ham selv. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han blev kidnappet i 2012, hvor han blev løsladt efter, at forældrene havde betalt en løsesum, og på ny i 2015, hvor han blev kidnappet af Al-Mahdi militsen og løsladt på betingelse af, at han lovede ikke at drikke alkohol. De sagde også, at han skulle slutte sig til dem. Ansøgeren forklarede videre, at hans forældre havde været udsat for kidnapningsforsøg, og at hans far døde i [begyndelsen af] 2015 i forbindelse med det seneste kidnapningsforsøg. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han var helt sikker på, at kidnapningen af ham i 2015 fandt sted den 5. [i måned B]. Han blev løsladt den 11. [i måned B i] 2015. Den sidste dato var han også helt sikker på, fordi de havde gæster i hjemmet dagen efter for at fejre hans fødselsdag. Han havde ingen kontakt med familien under kidnapningen. Ansøgeren forklarede videre, at hans far døde [i begyndelsen] 2015. Han forklarede endvidere, at han udrejste 20 dage efter løsladelsen. Ansøgeren blev herefter foreholdt, at det af et foto af farens gravsted på ansøgerens Facebook profil fremgår, at faren er død i [efteråret] 2014, og at ansøgeren har placeret opslag på Facebook henholdsvis den 31. [i måned A], 8. [i måned B], 8. [i måned B], 10. [i måned B] og 12. [i måned B] 2015. Ansøgeren ændrede herefter forklaring til, at hans far ikke døde i [begyndelsen af] 2015, og at kidnapningen af ham fandt sted i [måned A i] 2015 og ikke i [måned B i] 2015. Ansøgeren har til advokaten forklaret, at han blev kidnappet første gang i 2013, og at han efter at have kontaktet en kammerat mener, at han blev kidnappet anden gang i [måned C] eller [måned D i] 2015. Disse meget betydelige divergenser i ansøgerens forklaring kan efter nævnets opfattelse ikke udelukkende være begrundet i ansøgerens angivelige problemer med at foretage tidsfastsættelser, og nævnet finder derfor, at ansøgerens forklaring er utroværdig. Ansøgeren har til advokaten videre forklaret, at han tillige har en konflikt med sine farbrødre i anledning af, at de tilbageholder penge, der tilhørte hans far, og at en af farbrødrene er med i Al-Mahdi militsen og har truet med at slå ham ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne forklaring til grund og har herved lagt vægt på, at der er tale om en udbyggende forklaring. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han og hans familie ikke har megen kontakt med hans stamme, der i øvrigt ikke er involveret i politik eller militæret, ligesom han til asylsamtalen forklarede, at familien kun har ringe kontakt til hans 4 farbrødre, to fastre samt en moster. Ansøgeren har endvidere til advokaten forklaret, at han gik på diskotek og hang ud med ”emo-piger”, og at dette gjorde, at han blev truet af Al-Mahdi militsen. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge denne forklaring til grund og bemærker herved, at ansøgeren hverken til oplysnings- og motivsamtalen eller til asylsamtalen har forklaret noget herom. Flygtningenævnet finder herefter sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han skulle stå i et modsætningsforhold til Al-Mahdi militsen eller andre i Irak, og at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker herved, at hverken ansøgerens øvrige forhold – herunder hans forklaring om hans vestlige livsstil – eller den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak vurderes at være af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Det fremgår således af præmis 110 i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 23. august 2016, J.K. and Others v. Sweeden, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke statuerer en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorfor der heller ikke er grundlag for at meddele ansøgeren asyl i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/27/EMU
