irak2017254

Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hendes svigerfamilie vil tage hendes søn, [A], fra hende og slå ansøgeren ihjel, idet ansøgerens mand er forsvundet. Endvidere har ansøgeren henvist til, at hun frygter den generelle usikkerhed i Irak, herunder Islamisk Stat. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun udrejste af Irak i [efteråret] 2015 som følge af den generelle usikkerhed i landet, og at ansøgeren udrejste sammen med sin mand, sin søn og sin datter. Hendes mand og datter forsvandt på Middelhavet [i efteråret]. Ansøgeren kontaktede sin svoger, [B], i Grækenland og fortalte, at hendes mand og datter var forsvundet. Hun havde kontakt til [B] en gang mere på et for ansøgeren ukendt tidspunkt. Ansøgeren kontaktede sin svoger, [C], et par dage efter, hun indrejste til Danmark [i slutning af] 2015. [C] truede i den forbindelse med at tage ansøgerens søn fra hende, idet hendes svigerfamilie mente, at ansøgerens søn tilhørte dem, idet ansøgerens mand var forsvundet. [C] truede ligeledes med at slå ansøgeren ihjel som hævn for at hendes mand var forsvundet. Ansøgeren modtog tre beskeder med trusler fra [C] omkring tre dage senere. Ansøgerens svigerfamilie har truet ansøgerens familie i Irak to eller tre gange. Ansøgerens familie fortalte ansøgeren om svigerfamiliens trusler første gang i foråret/sommeren 2016 og sidste gang en uge før ansøgerens asylsamtale [i slutning af] 2016. Ansøgeren har videre oplyst, at hun blev gift med [D] [i foråret] 2016 i Danmark, og efterfølgende født en søn [i sommeren] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende konflikten med sin svigerfamilie til grund, idet den – trods det relativ enkle motiv - forekommer divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen den [i sommeren] 2016 flere gange forklarede, at hendes svigerfamilie kontaktede hende og truede hende med at ville tage hendes søn fra hende, hvis hun kom tilbage til Irak. Det var hovedsagelig [C], der kontaktede hende, og der var tale om ca. 4 trusler. Hun havde sidst haft kontakt med svigerfamilien 5 måneder forinden samtalen. Ansøgeren forklarede ikke om dødstrusler. I asylskemaet oplyste ansøgeren, at hendes ægtefælles familie ringede og truede med at slå hende ihjel og fratage hende sønnen, [A], og til asylsamtalen [i slutning af] 2016 forklarede ansøgeren, at hun kontaktede [C] efter sin indrejse i Danmark. Han truede med at tage hendes søn fra hende og slå hende ihjel som hævn for, at hendes mand var forsvundet. Hendes svigerfamilie truede hende kun en gang. Hun havde sidst kontakt med svigerfamilien tre dage efter, at hun kontaktede dem et par dage efter sin indrejse i Danmark i [slutning af] 2015. Foreholdt at hun til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hun sidst havde kontakt med dem 5 måneder før samtalen, dvs. omkring [starten af] 2016, forklarede hun, at hun ikke huskede det. Ansøgeren har endvidere i asylskemaet oplyst, at hendes ægtefælles ven i Irak, [E], ringede til hende, da hun var kommet til Danmark og sagde, at hendes svigerfamilie havde fremsat trusler, idet de beskyldte hende for at have slået hendes mand ihjel. Ansøgeren har hverken til oplysnings- og motivsamtalen eller asylsamtalen forklaret om [E] eller hans videregivelse af trusler. Ansøgeren har videre til asylsamtalen først forklaret, at hendes svigerfamilie også truede hendes familie i Irak. Hun fik kendskab til den første trussel ca. 6 måneder forinden samtalen, idet det var ca. 1 måned før, hun blev gift. Senere under samtalen forklarede ansøgeren, at svigerfamilien henvendte sig til hendes familie første gang ca. 6 måneder forinden samtalen - umiddelbart efter, at hun var blevet gift [i foråret] 2016 og dermed efter oplysnings- og motivsamtalen, idet hun ellers ville have nævnt det under denne samtale. Foreholdt denne divergens forklarede ansøgeren, at hun ikke kan huske tidspunkterne. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at hun ikke vidste, hvad svigerfamilien truede med at gøre, hvis ansøgeren ikke sendte sin søn til Irak, men at de havde sagt, at hun kunne blive i Danmark, da hun var blevet gift her, mens ansøgeren under nævnsmødet i dag forklarede, at hun ikke vidste, om svigerfamilien var klar over, at hun var blevet gift. Nævnet finder ikke, at disse divergenser kan forklares alene ved ansøgerens psykiske situation. Nævnet finder endvidere, at det er påfaldende, at svigerfamilien angiveligt ikke foretog sig noget fra den sidste kontakt med ansøgeren i Danmark i slutningen af 2015 og frem til foråret/sommeren 2016, hvor de angiveligt kontaktede ansøgerens familie i Irak. Ansøgerens forklaring om, at hun for 2-3 måneder siden modtog lydfiler med trusler fra [B] kan ikke lægges til grund, idet det ikke findes sandsynliggjort, at lydfilerne hidrører fra [B]. For så vidt angår den del af ansøgerens asylmotiv, der angår frygten for den generelle usikkerhed i Irak og Islamisk Stat, har ansøgeren forklaret, at hun ikke har nogen personlige konflikter med hverken myndigheder eller grupper i Irak, og at der er tale om en generel frygt. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren skal have opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder således sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/254/FAM