Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og sunnimuslimer af trosretning fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politiske aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive arresteret af de irakiske myndigheder, idet han tidligere har været arresteret som følge af navnelighed med en anden person, der var eftersøgt af myndighederne på grund af terror. Den mandlige ansøger har endvidere henvist til den generelle sikkerhedssituation i Irak. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han ultimo 2013, sammen med sin ægtefælle, måtte forlade sin hjemby, Karma, idet ISIL havde overtaget byen. I [slutningen af] 2013 lykkedes det ansøgerne at komme ind i Bagdad ved hjælp af en garant, som de tilfældigvis mødte ved bygrænsens kontrolpost. I Bagdad fandt ansøgerne en lejebolig, hvor de flyttede ind. Efter cirka en måneds ophold i Bagdad, blev deres bopæl opsøgt af fire personer og en officer fra hæren, som spurgte, om den mandlige ansøger var [A], hvilket den mandlige ansøger bekræftede. Officeren oplyste ham om, at han var efterlyst, og at der var udstedt en arrestordre på ham i en terrorsag. Den mandlige ansøger blev herefter anholdt og taget med til efterretningstjenestens fængsel, hvor han var tilbageholdt i en uge. Herefter blev den mandlige ansøger flyttet til et fængsel, som ligger i forbindelse med [B] politistationen i midten af Bagdads lufthavn. Ansøgeren var fængslet her i fem måneder, hvorefter han blev overført til [C] fængslet. I starten af 2015, cirka en måned efter den mandlige ansøgers løsladelse, rejste ansøgerne til Sulaymaniyah, hvor de opholdt sig nogle måneder frem til udrejsen af Irak. Den mandlige ansøger har endvidere til støtte for asylmotivet henvist til, at årsagen til fængslingen var, at han af myndighederne var blevet forvekslet med en anden person med samme navn. Da den mandlige ansøger blev endeligt løsladt, fik han at vide, at myndighederne nu havde belæg for, at der var tale om en forveksling. Den mandlige ansøger har endvidere henvist til, at det ikke er muligt at tage navneændring, idet hans navn er baseret på forældrenes navne. Den mandlige ansøger har endelig til støtte for asylmotivet gjort gældende, at han via Messenger har modtaget en kopi af en tilsigelse. Det er den kvindelige ansøgers bror, [D], der har modtaget tilsigelsen i den flygtningelejr, hvor ansøgernes familie for tiden opholder sig. Khaled skrev under på, at han havde modtaget tilsigelsen på vegne af den mandlige ansøger. Den mandlige ansøger er på grund af tilsigelsen i risiko for at blive anholdt og anklaget for terror, idet sagen mod ham er genåbnet, hvorfor hans løsladelsesdokumenter ikke længere er gyldige. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Et flertal af Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet lægger herefter til grund, at den mandlige ansøger har været anholdt og sigtet for en række alvorlige forhold, at han flere gange blev løsladt for derefter at blive overført til andre myndigheder, der rejste nye sigtelser. Den mandlige ansøger blev endeligt løsladt primo 2015 og i forbindelse med løsladelsen fik han udleveret dokumenter, hvoraf fremgår, at han blev løsladt, da der var sket en navneforveksling. I et af dokumenterne er der redegjort nærmere for henholdsvis den mandlige ansøgers og den efterlyste persons familieforhold. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne forblev boende i Irak i 1½ år efter den mandlige ansøgers løsladelse. På denne baggrund finder flertallet, at anholdelsen og tilbageholdelserne må anses som et afsluttet forhold, og ansøgeren er i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation for, at han var fængslet ved en fejl, som skyldes en navneforveksling. Ansøgeren har under det første nævnsmøde fremlagt et billede af en arrestordre, der efter den mandlige ansøgers forklaring er forevist til hustruens familie, der nu bor i en flygtningelejr. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at myndighederne skulle aflevere en arrestordre på den mandlige ansøger til den kvindelige ansøgers familie, der oven i købet var fraflyttet deres hidtidige bopæl. Hertil kommer, at familien angiveligt ikke er blevet opsøgt af myndighederne, siden arrestordren blev præsenteret, og at arrestordren først er blevet omtalt og forevist under det første nævnsmøde, efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse. Under disse omstændigheder har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/249/IVK
