Nævnet stadfæstede i december 2017. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af shia-militsen Saraya al-Salam, idet han er sunni-muslim, og han har afslået at arbejde for dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens families bopæl blev angrebet ultimo 2006 primo 2007 med en granat, som blev kastet ind i haven. Ansøgeren blev ramt af splinter fra granaten, og som følge heraf var han indlagt på hospital i 1-1,5 måned. Ansøgeren formoder, at det var en af de sekteriske grupper med tilknytning til ISIL stod bag angrebet, fordi ansøgerens ældre brødre ikke har ønsket at tilslutte sig. I starten af 2013 blev ansøgeren opsøgt af to ukendte mænd på gaden. Den ene holdt en pistol for ansøgerens hoved og sagde, at han skulle bede sin bror om at stoppe sit arbejde for militæret. Ansøgeren fortalte efterfølgende sin bror, [M], om episoden, og han stoppede derefter sit arbejde i militæret. Kort tid før ansøgeren udrejse blev ansøgeren nær sin bopæl forsøgt tvangsrekrutteret af to civilklædte mænd fra shia-militsen Saraya al-Salam. De ønskede, at ansøgeren skulle bære våben og arbejde for dem, hvilket ansøgeren afviste. Omkring en uge senere blev ansøgeren chikaneret og skubbet på gaden af nogle unge mænd fra militsen. Ansøgeren tog derefter ophold hos sin moster i en måned, hvorfra han valgte at vende tilbage til familiens bopæl forinden udrejsen [i slutningen af] 2015. Under ansøgerens ophold hos mosteren, blev ansøgerens bopæl opsøgt af ukendte personer én gang. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser. Ansøgeren har således blandt andet forklaret forskelligt om tidspunktet for, hvornår han blev kontaktet vedrørende brorens militærtjeneste, og om tidspunktet for, hvornår han selv blev forsøgt hvervet. Disse divergenser vedrører tidsforskelle på mere end et år. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvorvidt han forud for udrejsen sammen med sin bror blot mødtes med denne på busstationen, eller om de mødtes hos moren, og om hvorvidt udrejsen på forhånd var aftalt telefonisk. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens familie, herunder nogle voksne brødre, fortsat har kunnet opholde sig uantastet på bopælen. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren på denne baggrund har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Slutteligt bemærkes, at Flygtningenævnet ikke har fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær påstand om hjemvisning. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/246/lrn
