Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fire børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra [A], Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun og/eller hendes søn ved en tilbagevenden til Irak vil blive slået ihjel af en anden klan ved navn [B], der vil hævne sig, fordi ansøgerens ægtefælle har haft et forhold til en gift kvinde fra den anden klan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle har haft en affære med en gift kvinde. Affæren blev opdaget i [efteråret] 2014 af kvindens svigerfamilie, hvorefter ansøgerens mand kort efter forlod landet, efter, at kvinden blev dræbt af sin egen klan. Efterfølgende sendte ansøgerens svigerfamilie forgæves et tilbud om forsoning til kvindens svigerfamilie, der svarede, at de ikke ville lade sig forsone, før de havde hævnet forholdet med blod. Ansøgeren er ikke personligt blevet truet, men ansøgerens svigerfar har oplyst, at familien har modtaget et trusselsbrev, hvoraf fremgår, at ansøgernes søn vil blive slået ihjel, fordi det ikke er lykkedes at pågribe ansøgerens ægtefælle. Forud for ansøgerens udrejse blev ansøgerens svigerfamilies hus samt ansøgerens fars hus beskudt på tidspunkter, hvor ansøgeren opholdt sig disse steder. Ansøgeren erfarede dog senere, at skudepisoden, hvor der blev skudt på hendes fars hus ikke havde noget med klankonflikten at gøre, men skyldtes ansøgerens bror, [C]’s, tilknytning til gruppen [D]. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter sin mands familie, idet de har slået hende og hendes børn, ligesom hun frygter, at de vil slå hende ihjel, fordi hun er udrejst fra Irak med børnene uden svigerfamiliens tilladelse. Ansøgeren frygter ydermere, at hendes døtre ved en tilbagevenden til Irak vil blive taget af hendes svigerfamilie, der vil gifte dem bort. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes svigerfamilie på et tidspunkt ville have hendes datter [E] giftet med en af ansøgerens morbrødres sønner, hvilket [E] afslog. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun frygter for sit eget og sine børns liv på grund af de generelle forhold i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring har været upræcis og afvigende, ligesom den på centrale punkter har været divergerende, hvorfor den i det hele fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren og/eller hendes børn på grund af ansøgerens ægtefælles forhold har en konflikt med [B] eller [F] klanerne, eller at klanerne vil hævne sig på hende/og eller hendes børn på grund af ægtefællens forhold. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hendes børn opholdt sig på enten svigerfamiliens eller ansøgerens fars bopæl i [A] i næsten et år, efter at ægtefællens konflikt var opstået, uden at de blev opsøgt eller direkte udsat for overgreb fra [B] klanens side, selvom de må have været relativt nemme at finde, også selvom de ikke bevægede sig udenfor. Den omstændighed, at der er blevet skudt mod svigerfamiliens hus kan ikke ændre herved, idet ansøgeren har forklaret, at dette kun er sket en enkelt gang, at alle i Basra har våben, og at det alene beror på ansøgerens formodning, at angrebet var rettet mod hende og/eller hendes børn, og at det skulle være forøvet af [B] klanen. Nævnet skal videre bemærke, at selvom [B] klanen efter ansøgerens forklaring optræder meget voldsom og tillige er magtfuld, er der ikke sket noget i forhold til ansøgerens ægtefælles mandlige familiemedlemmer, der stadig opholder sig i Irak. Nævnet kan heller ikke lægge til grund, at [B] klanen direkte har fremsat trusler mod ansøgeren og hendes børn, idet hun har forklaret divergerende herom. Ansøgeren har således ikke omtalt et trusselsbrev fra [B] klanens side i sit asylskema. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at klanen har truet med, at de vil slå en person i ansøgerens familie ihjel, men at hun og hendes børn aldrig personligt er blevet truet. I asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklarede hun, at hun af sin svigerfar har fået at vide, at en af de to klaner har skrevet et trusselsbrev, hvor de har truet med at slå ansøgerens søn ihjel. I asylsamtalen [primo] 2017 forklarede ansøgeren derimod i forbindelse med den efterfølgende gennemgang, at der aldrig havde været tale om et skriftligt brev, hvilken forklaring hun har fastholdt under nævnsmødet. Også med hensyn til, om det var hendes svigerfar, der fortalte hende, at det var [B] klanen, der stod bag angrebet, om hun fandt ud af det ved at overhøre en samtale i gæsteværelset hos svigerfamilien eller, om hun fik det fortalt af hendes farbror, har ansøgerens forklaring været divergerende. Ansøgeren har fremlagt en række dokumenter, der fremstår udstedt af de irakiske myndigheder i relation til anmeldelsen af ægtefællen for at have haft et forhold til en gift kvinde. Det første dokument, der er dateret [i efteråret] 2014, fremstår imidlertid underskrevet [i sommeren] 2014, og dermed forud for konfliktens opståen. Videre henviser dokumentet, der er [ultimo] 2014, til en afgørelse, der skulle være truffet [i foråret] 2014, også forud for konfliktens opståen. Endelig henvises i dokumentet, der er dateret [i december] 2014, til en afgørelse, der er dateret den 31. november 2014, selvom der kun er tredive dage i november. Ansøgeren har ikke været i stand til at give en rimelig forklaring på disse datoafvigelser. Nævnet kan der for ikke lægge til grund, at de omhandlede dokumenter er ægte. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører frygten for, at svigerfamilien vil slå hende ihjel, fordi hun er udrejst med sine børn uden svigerfamiliens tilladelse, skal nævnet bemærke, at det alene beror på ansøgerens formodning, at svigerfamilien vil hævne sig. Formodningen er ikke underbygget af konkrete omstændigheder. Tværtimod har svigerfamilien ikke modsat sig, at ansøgeren efter skudepisoden mod svigerfamiliens hus valgte at flytte først hjem til sin far og siden til sin søster. Hverken karakteren eller intensiteten af den vold ansøgerens svigerfamilie har udsat hende og børnene for kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren må henvises til at søge de irakiske myndigheders beskyttelse, og at hun desuden må kunne opnå beskyttelse fra sin egen familie herunder sin far, sin farbror og sine brødre. Endelig bemærkes, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at ansøgeren og hendes børn alene ved deres tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil risikere konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Irak/2017/241/mad.
