Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire medfølgende børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske araber og sunnimuslimmer af trosretning. Ansøgerne er irakiske statsborgere, men er født i Kuwait. Ansøgerne har senest opholdt sig i [en mindre by], Al-Anbar, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af Islamisk Stat (IS), idet han er blevet truet og eftersøgt af IS, fordi han arbejdede for politiet i Irak. Herudover frygter ansøgeren de irakiske myndigheder, idet han har haft problemer med militsen Al-Hasd. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger forklaret, at han startede med at arbejde for politiet i [sommeren] 2003 i [en mindre by]. Han modtog trusselsbreve fra IS et par gange om måneden fra 2014 til han udrejste i 2015. Den mandlige ansøger har oplyst, at hans kollega også modtog trusselsbreve, og at han selv modtog omkring 20 trusselsbreve. I 2015 flyttede den mandlige ansøgers ægtefælle og hans børn hjem til ægtefællens familie i Najaf. Et par dage efter drog han i kamp mod IS i Fallujah, hvor han var i én måned. Herefter flygtede han fra kamphandlingerne og vendte tilbage til [den mindre by], hvor han fortsatte sit arbejde for politiet. Få dage efter kom han i slåskamp mod 15 medlemmer af Al Hasd, hvorefter han slap væk fra dem og kørte til Najaf, hvor hans ægtefælle og børn befandt sig. Herefter blev den mandlige ansøger eftersøgt i Irak, hvorfor han besluttede at forlade Irak. Den mandlige ansøger og hans familie udrejste af Irak i [efteråret] 2015. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at Islamisk Stat (IS) vil slå hendes ægtefælle og børn ihjel, idet ansøgerens ægtefælle har modtaget trusler og er eftersøgt. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil blive dræbt af ukendte militser, idet ansøgerens ægtefælle har haft problemer med disse. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger forklaret, at hendes ægtefælle startede hos politiet i 2003 i [en mindre by]. Ansøgeren har oplyst, at hendes ægtefælle modtog trusler i 2015 fra IS. Samme år døde en Sheikh i det område, hvor den kvindelige ansøgers og hendes familie boede. Herefter flyttede den kvindelige ansøger og hendes børn til Najaf, hvor hendes forældre boede, og ægtefællen blev i [den mindre by]. Herefter kæmpede hendes ægtefælle mod IS i Falluja, hvorefter han flyttede tilbage til [den mindre by] for igen at arbejde for politiet. I forbindelse med ægtefællens arbejde kom han en dag i 2015 i slåskamp mod personer fra militsen Al-Hasd. Herefter flyttede ægtefællen til Najaf, hvor den kvindelige ansøger og hendes børn befandt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund, idet navnlig den mandlige ansøger på centrale punkter har forklaret divergerende, udbyggende, ligesom væsentlige dele af hans forklaring ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at den mandlige ansøger modtog 20 trusselsbreve fra IS, uden yderligere konsekvenser, og at hverken han eller hans kollegaer reagerede på truslerne. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at den mandlige ansøger ikke fortalte hans kone - den kvindelige ansøger - om trusselsbrevene, medens de boede sammen i Irak, henset til truslernes budskab, og i forhold til, at den kvindelige ansøger og børnene var alene hjemme, når han var på arbejde i 10 dage ad gangen, hvorunder han kunne være væk flere dage og nætter i træk, ligesom Flygtningenævnet finder det bemærkelsesværdigt, at den kvindelige ansøger ikke har opdaget, at der blev afleveret 20 trusselsbreve på deres bopæl. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, ansøgerne har forklaret divergerende med hensyn til, hvornår den kvindelige ansøger fik kendskab til truslerne. Den kvindelige ansøger har i asylsamtalen [i slutningen af] 2016 forklaret, at hun først fik kendskab til truslerne, da den mandlige ansøger fortalte herom efter ankomsten til Danmark. Ved mødet i Flygtningenævnet har den kvindelige ansøger forklaret, at hun fik kendskab til truslerne, da hun var rejst til Najaf med børnene. Den mandlige ansøger har ved mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han først efter ankomsten til Danmark fortalte den kvindelige ansøger om truslerne. Flygtningenævnet finder det bemærkelsesværdigt, at den mandlige ansøgers ven, der var distriktleder, hjalp ham med at få sit arbejde inden for politiet tilbage, efter at han forlod kamphandlingerne mod IS, henset til, at han ifølge hans forklaring var hadet blandt de andre officerer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende med hensyn til slåskampen mod Al Hasd. Den mandlige ansøger har i oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at de var mange fra militsen og han var sig selv, og at de gav ham mange knytnæveslag, og han har i asylsamtalen [i slutningen af] 2016 oplyst, at der var ca. 15 personer fra militsen, og at ansøger begyndte at slå på medlemmerne af militsen og starte en slåskamp, fordi han var desperat, og at han slog ud mod personerne og ramte to af dem med knytnæver, fordi han blev omringet. Ved mødet i Flygtningenævnet har den mandlige ansøger forklaret, at personerne fra militsen var bevæbnet, og at han gav to knytnæveslag til en general. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den mandlige ansøgers seneste forklaringer om, at han slog flere personer fra militsen/generalen med knytnæveslag ikke forekommer sandsynlig, henset til det oplyste om at der var mange personer fra militsen/15 personer fra militsen, og at de var bevæbnede. Flygtningenævnet finder videre, at den mandlige ansøgerens forklaring om flugten er udbyggende, og at den forekommer usandsynlig. Han har for Flygtningenævnet forklaret, at der blev affyret skud i forbindelse med hans flugt, men at de ikke sigtede efter ham, og at han flygtede over 4-5 mure mellem huse i forbindelse med flugten, hvilket han ikke har forklaret ved de to samtaler med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder videre, at det ikke er sandsynligt, at den mandlige ansøger ville flygte, når han vidste, at personerne fra militsen var bevæbnede og affyrede skud, ligesom Flygtningenævnet ikke finder, at det er sandsynligt, at det kunne lykkedes for den mandlige ansøger at flygte fra 15 medlemmer fra militsen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende omkring flugten fra Irak, idet han ved mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han i lufthavnen ved udrejsen af Irak betalte en af svigerfamiliens familiemedlemmer for at komme igennem lufthavnen, hvilket han ikke har forklaret ved de to samtaler med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder det endelig ikke sandsynligt, at ansøgerne kunne forlade Irak legalt via fly i forbindelse med deres udrejse henset til den mandlige ansøgers forklaring om, at han var eftersøgt i hele Irak. Idet oplysningerne om de generelle forhold i Irak heller ikke kan begrunde, at ansøgerne meddeles asyl, finder Flygtningenævnet således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved deres tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/240/FAM
