Nævnet meddelte i december 2017 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin egen eller sin ægtefælles familie, idet hun har anmeldt sin ægtefælle for vold i Danmark og er separeret fra ham. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hun udrejste af Irak sammen med sin ægtefælle, [ansøgerens ægtefælle], på grund af hans problemer med sekterisk vold fra ansøgerens familie. [ansøgerens ægtefælle] havde desuden problemer med militante grupperinger, hvilket uger inden deres udrejse af Irak resulterede i, at deres hjem blev opsøgt, og både ansøgeren og [ansøgerens ægtefælle] blev slået. Om sin frygt for sin egen og [ansøgerens ægtefælle]s familie har ansøgeren forklaret, at hun har krænket sin families ære ved at lade sig separere fra [ansøgerens ægtefælle] og ved at melde ham til politiet. Ansøgeren har talt med en fjern slægtning ved navn Asia, som har fortalt ansøgeren, at Asias mor har hørt, at et familiemedlem ønsker at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har desuden modtaget henvendelser fra [ansøgerens ægtefælle]s bror, som beskylder hende for at have en affære med en anden mand i Danmark, og han har truet med at henvende sig til ansøgerens familie. Ansøgeren har som et nyt asylmotiv for Flygtningenævnet henvist til, at hun under sit ophold i Danmark har fået en engelsk kæreste, som hun har mødt på en kristen sommerlejr, samt at hun har forladt islam. Parret og børnene går i kirke sammen, og ansøgeren studerer biblen og har derigennem fundet ro. Som følge heraf frygter ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak at blive slået ihjel, idet hun efter irakisk klankultur og religion har vanæret familierne. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, herunder navnlig det yderligere asylmotiv, som hun har gjort gældende for Flygtningenævnet, til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren og hendes ægtefælle, [ansøgerens ægtefælle], i Irak havde ægteskabelige problemer, at hun i Irak blev udsat for vold af sin ægtefælle, og at begge familier blandt andet på grund af klanforholdene var utilfredse med ægteskabet. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren ikke længere er praktiserende muslim, at hun har fattet interesse for kristendommen, men endnu ikke har besluttet, om hun vil konvertere til kristendommen, og at børnene ikke opdrages som muslimer. Endelig lægges det til grund, at ansøgeren i sommeren 2017 i Danmark har fået en kæreste, der er kristen, som hun tilbringer weekender og ferier sammen med, og at [ansøgerens ægtefælle] kan have fået kendskab til dette kæresteforhold, da han ifølge ansøgeren har bekendte på det asylcenter, hvor hun opholder sig. [ansøgerens ægtefælle] er i [vinteren] 2017 dømt for i to tilfælde at have begået vold mod ansøgeren, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at [ansøgerens ægtefælle] også har begået vold mod børnene. På den baggrund, og efter sagens oplysninger i øvrigt, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun, der reelt er enlig og uden mandligt netværk i Irak, vil være i risiko for overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2, fra [ansøgerens ægtefælle], der nu befinder sig i Irak, eller hans familie, som myndighederne ikke vil kunne beskytte hende imod. På baggrund af ansøgerens forklaring om, at hun nu i en periode har været i et ikke-ægteskabeligt forhold til en herboende kristen og ikke længere praktiserer islam, finder Flygtningenævnet, at det heller ikke er sandsynligt, at hendes egen familie eller netværk vil yde hende og hendes børn den nødvendige beskyttelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes tre medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er ikke grundlag for at anse ansøgeren for forfulgt af de i § 7, stk. 1, nævnte grunde.” Irak/2017/239/SSM
