Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra [landsby], Tuz Khurmato, Irak. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af ISIL, fordi han ikke har adlydt deres ordre om, at han gennem sit arbejde som kok skulle forgifte maden til medarbejderne på arbejdspladsen. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter unavngivne shiitiske arabere, tidligere medlemmer af Baath-partiet og islamistiske terrorgrupperinger, fordi de terroriserer kurdere og er til stede i hans hjemby Tuz Khurmato. Endelig frygter ansøgeren den generelle sikkerhedssituation i Irak. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at han arbejdede som chefkok i kantinen for en række olieselskaber. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren overfaldet af tre til fire ukendte personer, som tæskede ham, truede ham på livet, udleverede to forskellige giftstoffer og bad ansøgeren om at forgifte maden på hans arbejdsplads. Ansøgeren var på dette tidspunkt på vej på arbejde. Nødtvunget indvilligede ansøgeren i at efterkomme ordren. Samme dag anmeldte han dog episoden til politiet i Tuz Khurmato, ligesom han i de efterfølgende dage skjulte sig. [I efteråret] 2015 modtog ansøgeren et trusselsbrev fra ISIL. De truede med at halshugge ansøgeren, fordi han ikke havde adlydt deres ordre om at forgifte maden. Ansøgeren anmeldte trusselbrevet til politiet i Kirkuk. Ansøgeren og hans ægtefælle tog ophold hos hans ven, [A]. Da ansøgeren ikke havde tiltro til, at politiet ville opklare sagen, udrejste han sammen med sin ægtefælle [I efteråret] 2015 af Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han i 2005 blev beskudt af ukendte gerningsmænd, samt at hans hus nedbrændte i 2008 på grund af en håndgranat. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle arbejdede som chefkok for det udenlandske olieboringsfirma [B], samt at han [I efteråret] 2015 blev standset af ISIL på vej til arbejde, som ville have ham til at forgifte maden på hans arbejdsplads. [I efteråret] 2015 modtog ansøgerens ægtefælle et trusselsbrev fra ISIL, som truede med at ville dræbe ham, fordi han ikke havde efterkommet deres ordre. Ansøgerens ægtefælle anmeldte begge episoder til politiet inden de udrejste af Irak. Uanset om ansøgernes forklaring om trusler i 2015 fra ISIL lægges til grund, findes de på baggrund af oplysningerne om ISILs nuværende rolle i området ikke at have sandsynliggjort, at de af denne grund ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold for kurdere findes endvidere ikke i sig selv asylbegrundende. Af ansøgernes forklaringer og af baggrundsmaterialet fremgår, at shiitiske militser i [efteråret] 2017 har foretaget afbrænding af kurdisk ejendom i ansøgernes hjemby. Det fremgår endvidere, at den irakiske regering har taget skridt til at genoprette ro og orden i området ved at indsætte hæren. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger finder Flygtningenævnet ikke, at situationen i området er så farlig, at den kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/238/HHU
