Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi han er musiker imod deres vilje. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han i starten af 2014 lod sig indskrive på musikkonservatoriet. Hans familie troede, at han gik på gymnasiet, men fandt efter to måneder ud af, at ansøgeren var indskrevet på musikkonservatoriet. Ansøgerens familie udsatte ham for vold og spærrede ham inde, da de konfronterede ham med hans aktiviteter på musikkonservatoriet. Ansøgeren undslap samme aften, og derefter boede han alene indtil sin udrejse af Irak. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en shiitisk milits, idet han har nægtet at indspille en religiøs sang for dem. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han i starten af [foråret] 2015 blev opsøgt af en shiitisk milits, som ville have ham til at indspille en religiøs sang. Ansøgeren talte ikke selv med den shiitiske milits, idet de henvendte sig til chefen for det lydstudie, hvor ansøgeren på tidspunktet for hændelsen opholdt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgeren som sit primære asylmotiv har henvist til, at han frygter sin familie, og at dette står i modstrid med den WhatsApp-korrespondance, som senere er fundet på ansøgerens telefon, da Udlændingestyrelsen fik tilladelse til ransagning af hans telefon, idet det heraf fremgår, at han har haft samtaler med sin mor på et venskabeligt niveau, og at de taler om ansøgerens far, og at der i familien er født et spædbarn. Ansøgerens forklaring om, at korrespondancen skal forstås anderledes, kan ikke lægges til grund, navnlig når henses til, at ansøgeren under nævnsbehandlingen er fremkommet med en yderligere forklaring om, at han har udlånt sin telefon, og at det således ikke er ham selv, der har haft korrespondancen. Flygtningenævnet tillægger dette forhold så afgørende betydning, at ansøgerens konstruerede forklaring om sit modsætningsforhold til sin familie i det hele må afvises. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en konflikt med en shiitisk milits, idet det alene beror på hans egen formodning, at han er kommet i et modsætningsforhold til militsen, som har bedt ham om at indsynge en sang. Nævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/234/SSM
