Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af hendes far samt hendes brødre, idet hun har haft samleje uden for ægteskab under et ophold i Tyskland, og var blevet gravid. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold i Irak. Flygtningenævnet kan lægge til grund at ansøgeren er blevet gift med [A] og har fået to børn med ham. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har ikke nærmere kunne redegøre for, hvorfor hun søgte pas i 2013 eller hvorfor hun søgte visum til Tyskland [i foråret] 2014. Hun har forklaret, at hun ikke havde fået oplyst, at hun skulle rejse med sin far og at hun først mere end en måned senere fik at vide, at hun kunne rejse med farens ven og dennes ægtefælle. Ansøgeren har forklaret divergerende om hendes møder med [A] i Hamborg, herunder hvor ofte de mødtes, om de sås hver dag, og hvor mange gange de havde haft samleje. Det findes usandsynligt, at ansøgeren turde betro sig til farens vens ægtefælle, hvis hun var bekendt med, at hendes far ville slå hende ihjel, såfremt han fik det at vide. Det findes utroværdigt, at ansøgeren ikke kan angive navne eller andre oplysninger om den familie, der hjalp hende ud af Irak, og som hun boede sammen med i fire og en halv måned. Ansøgeren har forklaret divergerende på flere punkter, herunder hvornår hun søgte visum og hvornår hun udrejste af Tyskland. Hun har ikke kunne angive, hvor lang tid rejsen i bil mellem Hamborg og Erbil tog. Sammenfattende finder Flygtningenævnet at forklaringen fremstår usandsynlig, divergerende og detaljefattig, hvorfor den vurderes som konstrueret til lejligheden og derfor tilsidesættes. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort at hun ved en tilbagevenden til Irak vil blive forfulgt i medfør udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb i medfør udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/232/SHH
