Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Al Mahdi militsen eller Asaib Ahl al-Haq militsen, fordi han dyrker professionel brydning. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er blevet truet på livet som følge af, at han som sunni muslim har deltaget i internationale brydeturneringer. Ansøgeren og hans bror, [A], modtog en forudgående advarsel, mens de opholdt sig på en café. Der blev efterfølgende afleveret et trusselsbrev på ansøgerens families bopæl om, at de skulle flytte. Efterfølgende flyttede ansøgeren og hans bror. En måned senere modtog de endnu et trusselsbrev vedlagt to patroner, der var stilet direkte til ansøgeren og [A]. Omkring syv dage herefter blev ansøgeren og [A] udsat for et skudangreb på gaden på vej hjem fra træning i brydeklubben. [A] blev ramt foran på kroppen og faldt om. Ansøgeren blev ramt på foden og flygtede. [A] kom på hospitalet, men døde som følge af sine skader, og han blev begravet den følgende dag. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende i kort tid hos sin farbror i udkanten af Athamiya, hvorefter han rejste til Erbil, hvor han opholdt sig omkring en måned hos sin fars ven. Herefter tog ansøgeren tilbage til Bagdad, hvor han opholdt sig i kort tid hos sin mors onkel. Ansøgeren udrejste fra Irak til Syrien [foråret 2013]. Ansøgeren blev gift med sin ægtefælle i [sommeren 2013], og udrejste sammen med sin ægtefælle fra Syrien til Tyrkiet i [foråret 2014]. Ansøgerens søster, [B], blev i [efteråret 2017] efterfulgt, påkørt og overhældt med syre på ben og fødder. [B] har som følge heraf fået amputeret en del af sit ene ben. [B] har fortalt, at de personer, som efterfulgte hende og skadede hende, nævnte ansøgerens navn. Ansøgeren har fået fortalt dette omkring fire måneder efter, at episoden fandt sted. Ansøgerens forældre har ikke villet fortælle ham det før. Indledningsvist bemærkes, at da ansøgerens nationalitet er forskellig fra ægtefællens, skal han efter fast praksis vurderes i forhold til sit eget hjemland, jf. tillige UNHCR’s Handbook, pkt. 184. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige punkter i asylmotivet. Ansøgeren har således først til asylsamtalen forklaret, at han på et ukendt tidspunkt forud for modtagelsen af trusselsbrevene tillige var blevet truet af en ukendt mand på en café. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret divergerende om omstændig-hederne ved denne trussel, idet ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at broren var til stede, da manden fremkom med sin trussel, mens ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at broren endnu ikke var kommet, da truslen blev fremsat. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om skudepisoden, hvor hans bror blev dræbt. Ansøgeren har således til op-lysnings- og motivsamtalen forklaret, at ansøgeren og broren begge gik hen til en kiosk for at købe vand, og at de begge krydsede vejen og så Toyotaen komme kørende, hvorefter der blev skudt. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren derimod forklaret, at ansøgerens bror sagde, at han var tørstig, og at ansøgeren tilbød at hente vand ved en åben kiosk på den anden side af vejen meget tæt på en rundkørsel. Da ansøgeren var kommet tilbage og havde givet broren vandet, kom en Toyota med to personer kørende i retning fra rundkørslen. Ansøgeren har i asylskemaet forklaret, at han blev ramt af en kugle i sin fod og sin hånd. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod ikke nævnt noget om, at han blev skudt i hånden. På spørgsmål om hvorvidt han var blevet skudt i armen forklarede han, at han ikke kunne huske, at han havde skrevet dette i asylskemaet. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at han ikke er blevet skudt i armen, men at han forklarede dette for at forbedre sin asylsag. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin udrejse fra Irak. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han først opholdt sig i cirka en måned hos farens ven i Erbil. Da han følte sig som en byrde her, flyttede han til Bagdad, hvor han opholdt sig hos sin mors onkel i en måned. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han efter at have opholdt sig tre til fire uger i Erbil tog direkte til Bagdad lufthav, hvorfra han udrejste til Syrien i [starten af 2013]. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at han opholdt sig i Bagdad i fire til seks dage, hvorefter han udrejste med fly til Damaskus i [foråret 2013]. I tillæg hertil har ansøgeren forklaret indbyrdes divergerende med sin hustru om, hvorvidt han udrejste til Tyrkiet eller Irak fra Syrien i 2014. Ansøgeren har således forklaret, at han udrejste til Tyrkiet, mens ansøgerens ægtefælle til sin oplysnings- og motivsamtale har forklaret, at de boede sammen i Syrien frem til [slutningen af 2013], hvor ægtefællen blev overfaldet på deres bopæl af indbrudstyve, hvorefter hun og ægtefællen besluttede at udrejse. Da hun ikke havde ID-papirer, aftalte de, at hun skulle rejse til Aleppo og derfra få hjælp fra agenter til at udrejse. Ægtefællen tog i mellemtiden til Irak, hvorfra han er udrejst. Ægtefællen ankom til Tyrkiet i [foråret 2014], og hun ankom til Tyrkiet to til tre uger efter. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at han efter asylsamtalen i [efteråret 2016] fik at vide, at hans søster [tidligere på efteråret 2016] forsætligt var blevet påkørt og overhældt med syre og i den forbindelse fik at vide, at hun ”skulle sende den besked til sin bror”, findes ikke at ændre ved Flygtningenævnets vurdering af ansøgerens troværdighed. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/229/mah
