Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Al-Qaeda eller Al-Mehdi-militsen, idet han har arbejdet for de amerikanske styrker i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i perioden fra 2006 til 2014 arbejdede som kranfører og tolk for de amerikanske styrker i Irak både i Den Grønne Zone i Bagdad og på andre militærbaser, hvor han også boede. I slutningen af 2006 blev ansøgeren anholdt i Bagdad af Al-Mehdi-militsen, der udspurgte ham om hans arbejde for amerikanerne. Da ansøgeren sværgede på, at han ikke arbejdede for amerikanerne, blev han løsladt. I 2007 mødte personer fra Al-Mehdi-militsen op på ansøgerens morbrors bopæl, hvor ansøgerens mor og søskende boede, og ransagede bopælen og afleverede et trusselsbrev. De fremmødte sagde endvidere, at ansøgeren var vantro, idet han arbejdede for amerikanerne, og at de ville slå familien ihjel, hvis ikke ansøgeren stoppede sit arbejde. I 2008 afleverede tre-fire mænd endnu et trusselsbrev til ansøgerens familie, og i 2012 afleverede tre-fire mænd et tredje trusselsbrev til familien. Herefter blev ansøgerens mor og søskende smidt ud af morbrorens hus. I begyndelsen af 2015 begyndte ansøgeren at arbejde for parlamentsmedlemmet [A]. I maj eller juni 2015 blev ansøgeren kontaktet af sin mor, der oplyste, at hun var blevet kontaktet af nogen, der havde sagt, at de ville have fat i ansøgeren. Herefter opfordrede moren ansøgeren til at udrejse. Ansøgeren eller hans familie har ikke kontaktet politiet i forbindelse med truslerne mod familien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende, hvorfor forklaringen må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret, at han har gået i skole i 12 år, og at han har arbejdet som tolk for et navngivet, højtstående medlem af det irakiske parlament. Ansøgerens asylansøgningsskema indeholder en længere beskrivelse af ansøgerens asylmotiv, men ansøgeren henviser i asylansøgningsskemaet ikke til de konkrete konflikter, der senere henvises til under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under mødet i Flygtningenævnet. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke forklaret, at der over for hans mor også blev fremsat trusler i 2015, uanset at det var denne trussel, der ifølge ansøgerens forklaring under asylsamtalen ledte til, at ansøgerens mor anbefalede ansøgeren at flygte fra Irak. Vedrørende denne centrale del af asyl-motivet har ansøgeren endvidere forklaret divergerende, idet ansøgeren under asylsamtalen forklarede, at nogle mænd havde henvendt sig til ansøgerens mor og sagt, at de ville have fat i ansøgeren. Mændene havde ikke sagt, hvem de var. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at ansøgerens mor var blevet kontaktet telefonisk af en person, der havde tilknytning til en milits. Efter den forklaring, som ansøgeren har afgivet over for Udlændingestyrelsen, er ansøgeren født i 1993, og dette fremgår også af de originale dokumenter, som ansøgeren har fremlagt i forbindelse med asylsamtalen. Der er tale om dokumenter, som ansøgeren efter sin forklaring selv har foranlediget udstedt i Irak. Det har fremstået påfaldende, at ansøgeren, såfremt han er født i 1993, begyndte at arbejde som kranfører på de amerikanske baser i en alder af 12-13 år. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han rettelig er født i 1991, og at dateringen af dokumenterne skyldes, at ansøgerens mor, da hun i 2001 fik midlertidigt værgemål, løj om ansøgerens alder. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han har været klar over, at han er født i 1991, og at årsagen til, at han ikke har oplyst dette over for de danske myndigheder på et tidligere tidspunkt, er, at han ikke har fået lejlighed til at bringe dette på bane. Nævnet finder, at dette på afgørende vis svækker ansøgerens troværdighed. Ansøgeren har forklaret, at han taler engelsk, fordi han har lært det under sit arbejde som kranfører på de amerikanske baser, og at han blev fyret som tolk i den grønne zone, fordi han blev udkonkurreret af tolke med bedre kvalifikationer. Ansøgeren har forklaret, at han i begyndelsen af 2015 begyndte at arbejde som tolk for [A], […]. Ansøgeren har ikke kunnet sandsynliggøre, hvorfor en person som [A] havde behov for at anvende ansøgeren som tolk. De generelle forhold i Irak medfører ikke, at der kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren har således ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/221/TPS
