Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter overgreb fra såvel militser, herunder IS, som står bag flere angreb på ansøgerens familie i 2015, som myndighederne, idet ansøgeren har forladt sin stilling i det offentlige. Ansøgeren var sammen med sin far indtil sin udrejse i [sommeren 2015] ansat i det irakiske nationale sikkerhedsapparat. I [foråret 2015] blev ansøgerens lillebror, [A], kidnappet og løsladt mod betaling af 50.000 dollars. I [sommeren] 2015 blev ansøgerens families bil beskudt på vej hjem fra et besøg hos ansøgerens farbror, [B]. Ansøgeren var ikke til stede i bilen. Senere i [sommeren 2015] fortalte ansøgerens far, at han havde modtaget et trusselsbrev, hvorefter ansøgeren og hans far skulle forlade deres arbejde. Dagen efter fulgte en bil efter ansøgeren, da han kørte hen til en café og på ny, da han kørte hjem fra caféen. Et par dage efter denne episode, ligeledes i [sommeren 2015], så ansøgeren og hans far en parkeret motorcykel med påmonterede sprængstoffer foran familiens bopæl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forældre i disses sager, sambehandlet med ansøgerens, har forklaret divergerende på en række centrale punkter. Begge forældre har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at sedlen fra [A’s] kidnappere blev modtaget på deres bopæl, hvorimod de til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har forklaret, at sedlen blev modtaget på ansøgerens morbrors bopæl. Ansøgerens mor har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at sedlen blev modtaget to til tre dage efter kidnapningen, hvorimod forældrene i øvrigt har forklaret, at sedlen blev modtaget samme aften, som [A] blev kidnappet. Ansøgerens far har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ansøgeren befandt sig i bilen og sad bag faren, da der i [sommeren] blev skudt mod bilen. Ansøgerens søster, [C], har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at begge hendes brødre var i bilen under skudepisoden. Ansøgerens mor har til asylsamtalen forklaret, at ansøgeren ikke var med i bilen, hvilket hun ikke omtalte til sin oplysnings- og motivsamtale. Ansøgeren har til sin oplysnings- og motivsamtale meget detaljeret forklaret om skudepisoden og sin tilstedeværelse i bilen, hvorimod han til asylsamtalen har forklaret, at han ikke var til stede. Ansøgeren – og hans forældre og søster i de sambehandlede sager – har alle for Flygtningenævnet forklaret, at ansøgeren ikke var til stede i bilen. Der er herudover i de sambehandlede sager blandt andet forklaret divergerende om, hvor langt væk ansøgerens morbror boede, om kidnapperne meddelte hvem de var, hvorledes der blev skudt gennem bilen, hvor stor løsesummen var og om familien blev evakueret i forbindelse med fjernelse af sprængstoffer fra motorcyklen. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse af [A]. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/218/mah
