Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt seks børn fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk shamari og jaashab og sunnismulim, og den kvindelige ansøger er etnisk araber og sunnimuslim. Ansøgerne er født i Kuwait og senere flyttet til Irak med deres respektive familier. Ansøgerne er irakiske statsborgere. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Al-Mahdi militsen, idet personer fra militsen har påkørt ham og truet ham på livet, fordi han har arbejdet for en italiensk virksomhed. Den mandlige ansøger har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter, at Al-Mahdi militsen vil tage deres børn. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger forklaret, at han begyndte at arbejde for den italienske virksomhed i 2005 eller 2006, hvor han – efter at have arbejdet i virksomheden i omkring tre måneder – begyndte at modtage trusler fra Al-Mahdi militsen. Han modtog trusler fem-seks gange i alt. I [sommeren] 2007 blev den han påkørt af en bil, da han var på vej hjem fra arbejde. Den mandlige ansøger formoder, at det er Al-Mahdi militsen, der står bag påkørslen, idet bilen, der påkørte ham, lignede den bil, som ofte holdt parkeret hos ansøgernes nabo, [A], som er meddeler for Al-Mahdi militsen. Kort efter påkørslen blev ansøgerens forældres bopæl opsøgt af medlemmer fra militsen, der ledte efter ansøgeren. Hans far oplyste, at han ikke var på bopælen. Først i 2008 opsøgte medlemmer fra militsen bopælen igen, hvor ansøgeren var hjemme, men de fik ikke fat i ansøgeren, fordi naboerne kom ham til undsætning. Efter dette rejste ansøgerne fra deres bopæl, og de boede forskellige steder, blandt andet i Bagdad og Nasiriyah samt i et landområde uden for Al-Bardasiya. Ansøgerne udrejste af Irak [i vinteren] 2015. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og hendes familie ved en tilbagevenden til Irak vil blive bortført af Al-Mahdi militsen, idet militsen er bekendt med, at ansøgerne er sunnimuslimer. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger henvist til den mandlige ansøgers forklaring. Endvidere har den kvindelige ansøger forklaret, at hun selv er blevet opsøgt og truet af Al-Mahdi militsen omkring seks gange, og at den mandlige ansøger ikke var til stede ved nogen af disse opsøgninger. Hun blev sidst opsøgt af militsen i [vinteren] 2015, og i den forbindelse blev ansøgernes bopæl brændt ned af militsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund, idet ansøgernes forklaringer på væsentlige punkter er hver især og indbyrdes divergerende, usammenhængende og udbyggende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne hver især og indbyrdes har forklaret usammenhængende og divergerende om truslerne forud for påkørslen, herunder om tidspunkterne for, omfanget af og indholdet af truslerne. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om omstændighederne ved påkørslen af den mandlige ansøger, herunder hvor han var, hvem han var sammen med, og hvornår og af hvem den kvindelige ansøger fik besked om påkørslen, ligesom den kvindelige ansøger har benægtet indholdet af sin forklaring til asylsamtalen og har forklaret udbyggende under nævnsmødet om tidspunktet for, hvornår hun fik besked om påkørslen. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om truslerne fremsat overfor den kvindelige ansøger efter påkørslen, herunder særligt om, hvor den mandlige ansøger var, da truslerne blev fremsat, ligesom den kvindelige ansøger har benægtet indholdet af sin forklaring til asylsamtalen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvorvidt han efter påkørslen har mødt Al-Mahdi militsen. Han har således til asylsamtalen forklaret detaljeret om, at han gav sig til kende overfor militsen i forbindelse med, at militsen opsøgte hans far, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke har mødt militsen efter påkørslen. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om nedbrændingen af deres hus, idet den mandlige asylansøger til asylsamtalen – efter at være foreholdt ægtefællens forklaring om nedbrændingen af ansøgernes hus – har forklaret, at det var deres hus i [landsby A], der blev brændt ned af Al-Mahdi militsen, og at det skete i 2008, efter at de var flyttet, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at det var deres sidste hus i, [landsby B], der blev brændt, at det skete i november 2015, og at hun og børnene var til stede, da det skete. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet nu forklaret som den kvindelige ansøger, og begge har uddybende forklaret, at den kvindelige ansøger endvidere blev udsat for vold ved at blive skubbet hårdt ind mod væggen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgernes forklaringer er utroværdige og konstruerede til lejligheden. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/215/SSM
