Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk feyli-kurder og har oprindeligt oplyst at være shia-muslim fra [by], Diyala, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af ISIL, idet han var soldat i den irakiske hær og kæmpede mod ISIL. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han generelt frygter sunnimuslimer, fordi de henretter shiitter. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han [i sommeren] 2015 som soldat deltog i kamphandlinger mod ISIL. ISIL angreb det beskyttelsesfort, som ansøgeren var tilknyttet. Ansøgeren flygtede sammen med en såret kollega og blev efterfølgende transporteret tilbage til militærets hovedkvarter, Kobra, hvor ansøgeren opdagede, at han havde mistet sin mobiltelefon. [Fem dage efter] 2015 blev ansøgerens mor ringet op af en ukendt person, som truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis han ikke meldte sig til ISIL. På den baggrund udrejste ansøgeren af Irak [ti dage efter, at moren var blevet ringet op] 2015. Efter udrejsen har ansøgeren fået at vide, at en ukendt arabisktalende person har spurgt efter ansøgeren i hans kvarter. Ansøgeren har som et nyt asylmotiv for Flygtningenævnet henvist til, at han er konverteret fra shia-islam til kristendommen, og at han på den baggrund frygter at blive slået ihjel af sin familie eller ISIL ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit modsætningsforhold til ISIL til grund, idet nævnet finder, at den er divergerende, udbyggende og utroværdig. Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende og udbyggende forklaringer om kamphandlingerne med ISIL. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og [A] blev hjulpet af soldaterne fra naboposten, da de var 20 meter fra denne, mens han til asylsamtalen har forklaret, at han og [A] blev beskudt af soldaterne, da de var omkring 20 meter fra naboposten, og at de først stoppede, da han råbte sit navn. Ansøgeren har under nævnsmødet udbyggende har forklaret, at beskydningen fra soldaterne fra naboposten stoppede, da han råbte deres kodeord. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ISIL skulle kunne ringe til ansøgerens mor kort efter kamphandlingerne, når ansøgeren samtidig har forklaret, at der var en kode på hans telefon. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren ved gensamtalen [i vinteren] 2015 har forklaret, at han besøgte Kobra-basen i henholdsvis [efteråret] og [vinteren] 2014, og at han har fastholdt dette, uanset at han blev foreholdt baggrundsoplysningerne, hvoraf det fremgår, at Kobra-basen var besat af ISIL fra omkring [sommeren] til den [vinteren] 2014. Ansøgeren har for nævnet nu forklaret, at han ikke besøgte Kobra-basen på de pågældende tidspunkter. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om denne del af sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forhold, at ansøgeren i 2007 angiveligt blev stoppet af en sunni-muslimsk gruppering ved en kontrolpost, henset til den forløbne tid, og til at ansøgeren ikke efterfølgende er blevet opsøgt af disse, og det forhold, at ansøgeren frygter sunni-muslimer, ikke medfører, at han er i risiko for forfølgelse eller overgreb fra disse. Ansøgeren har ikke tidligere under sagen end i sin advokats indlæg til Flygtningenævnet givet udtryk for interesse for kristendommen. Han har under mødet forklaret, at han fattede interesse for kristendommen omkring syv måneder forud for nævnsmødet, det vil sige efter Udlændingestyrelsens afgørelse, og at han forventer at blive døbt [i vinteren] 2017. Han kunne ikke under nævnsmødet nærmere forklare om præsten og den kirke, hvor han har modtaget kristendomsundervisning og har deltaget i gudstjenester. Endvidere kunne han ikke redegøre for centrale kristne højtider og begreber, ligesom han ikke kunne redegøre nærmere for sine refleksioner og bevæggrunde for at konvertere, udover at han var tiltrukket af, at kristendommen handler om tilgivelse. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke, at konversionen er et udtryk for et reelt trosskifte. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevending til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/214/SSM
