Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL. Under Ramadanen i 2015 drak ansøgeren en sodavand, hvilket blev opdaget af medlemmer af ISIL. De slog ham og tvang ham til at stå i solen hele dagen uden mad og drikke. Derefter kørte de ham hjem. I oktober 2015 blev ansøgerens bopæl opsøgt af to ISIL-medlemmer. De sagde til ansøgerens far, at de havde oplysninger om, at ansøgeren ikke fulgte islam på grund af episoden under Ramadanen, og idet han ikke kom i moskéen. De sagde, at det ville være bedst for ansøgeren at tilslutte sig ISIL. Ansøgeren fik en uge til at melde sig til ISIL. Ansøgeren ville ikke tilslutte sig ISIL, så ansøgerens far kontaktede ansøgerens onkel, der arrangerede ansøgerens udrejse. Ansøgeren udrejste illegalt af Irak den 9. oktober 2015 sammen med sin fætter, [R]. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han i Irak havde et forhold til en shiamuslimsk pige, [Z]. De mødte hinanden på universitetet i Mosul. De lærte hinanden at kende i 2013. I foråret 2014 fandt [Z] ud af, at hun var blevet gravid. De talte om at blive gift, men [Z] mente ikke, at hendes familie ville tillade ægteskabet, da ansøgeren er sunnimuslim. Det var kun ansøgerens mor og [Z]s veninde, [I], der kendte til forholdet. Ansøgeren blev telefonisk kontaktet af [I], der fortalte, at en af [Z]s brødre havde overhørt [Z] sige, at hun var gravid. Han havde derefter slået hende så voldsomt, at hun var blevet indlagt. Hun mistede først barnet, og derefter døde hun selv. [Z]s tre brødre er medlemmer af [et politisk parti], så da ISIL indtog Mosul, var han ikke bange for dem, da shiamuslimer ikke kunne få adgang til byen. Ansøgerens familie befinder sig nu i en flygtningelejr, og de tør ikke vende tilbage til Mosul, da de frygter de shiitiske militser. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens nye forklaring om hans asylmotiv vedrørende [Z]s familie til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først har påberåbt sig dette asylmotiv i forbindelse med advokatindlægget, og at hans forklaring om forholdet til [Z] i øvrigt fremstår mindre sandsynlig. Det fremstår således mindre sandsynligt, at han igennem længere tid kunne have et seksuelt forhold til en shiamuslimsk pige på et kvindekollegium uden, at dette kom til andres kendskab. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om konflikten, idet han ikke i forbindelse med advokatindlægget nævnte, at [Z]s familie havde ledt efter ham i Mosul, efter Mosul blev befriet, men først oplyste om dette til nævnsmødet. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om en konflikt med [Z]s familie. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om hans oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren ikke selv har været tilknyttet ISIL, og at han heller ikke har været tilknyttet eller profileret over for andre grupperinger, herunder shia-militser ligesom det efter ansøgerens forklaring lægges til grund, at hans familie ikke har støttet ISIL eller andre grupperinger, og at han ikke personligt kender nogen, der har tilsluttet sig ISIL. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren udrejste af Irak af frygt for at blive hvervet af ISIL, mens hans familie blev boende i Mosul, indtil de i forbindelse med de voldsomme kampe under befrielsen af Mosul måtte flygte til en flygtningelejr uden for Mosul. Det lægges efter indholdet af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Mosul til grund, at ISIL er fordrevet fra Mosul, og at regeringen sammen med grupperinger støttet af regeringen har kontrollen over Mosul. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Mosul ikke er af en sådan karakter, at det i sig selv kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han er profileret over for eller har konkrete konflikter, herunder med shia-militser i Mosul, ligesom han ikke har sandsynliggjort, at forholdene i Mosul – trods svære på grund af ødelæggelserne i byen – er af en sådan karakter, at han ikke kan henvises til at tage ophold der. Det forhold, at ansøgeren er sunnimuslim, ændrer ikke herved. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/212/MKT
