Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kaldæer og katolik fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL eller blive tvunget til at konvertere til islam. Efter ISIL havde indtaget Mosul, overhørte ansøgeren og hendes kusine en dag, hvor de var på markedet, at det var farligt at være kristen i Mosul på grund af ISIL. Ansøgeren og hendes kusine, [R], talte sammen på arabisk, da de ikke turde tale kaldæisk, idet sproget forbindes med at være kristen kaldæer. Da ansøgeren og [R] kom hjem til ansøgerens bopæl, var ansøgerens familie ikke på bopælen. Der manglede tre kufferter og noget tøj. Ansøgeren og [R] tog til [R]s bopæl. [R]s familie var hjemme og var i færd med at pakke. Ansøgeren spurgte sin onkel, om han vidste, hvor hendes familie var. Det vidste han ikke. Ansøgeren ville lede efter sin familie, men onklen sagde, at det var for farligt, så ansøgeren rejste sammen med onklen og familien først til [en by nord for Mosul] og derefter videre til Tyrkiet. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at hun i Danmark er blevet gift og venter et barn med en herboende irakisk statsborger, som hun imidlertid ikke ønsker at være sammen med, og som hun heller ikke bor sammen med. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren er kristen kaldæer fra Mosul, og at hun både forud for sin udrejse af Irak og efter sin udrejse har praktiseret sin kristne tro. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgerens familie og kristne netværk alle forlod Mosul senest i august 2014, da ISIL tog den østlige side af byen, og at hun derefter mistede kontakten med sine forældre og søskende. Flygtningenævnet lægger også til grund, at ansøgeren i Danmark alene har giftet sig, fordi hun er blevet gravid og derfor ifølge sin kultur ikke kan være ugift, men at hun ikke bor sammen med sin ægtefælle, og at hun ikke ønsker at bo sammen med ham, ligesom han ikke ønsker at rejse til Irak med hende, hvis hun ikke får asyl i Danmark. Endelig lægger Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at hendes ægtefælle, der tillige er kristen kaldæer, er uden netværk i Irak, til grund. Uanset at Mosul nu er befriet for ISIL og uanset, at de generelle forhold for kristne i Irak efter baggrundsoplysningerne ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun, der reelt er enlig og uden netværk i Irak, ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse, som myndighederne ikke vil være i stand til at beskytte hende imod. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Irak/2017/211/MKT
