Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak.. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Kirkuk. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af sine brødre, fordi hun har giftet sig med en shia-muslimsk mand uden sin families samtykke. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for kvinder i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun mødte sin ægtefælle i foråret 2008. I perioden mellem [sommeren] 2008 og [foråret] 2009 friede ægtefællen gennem sin familie cirka 10 gange til ansøgeren, men hver gang afslog ansøgerens familie frieriet, fordi ægtefællen er shia-muslim. I [sommeren] 2009 stak ansøgeren af og flyttede sammen med ægtefællen i Bagdad. [Senere i sommeren] 2009 blev ansøgeren og ægtefællen gift ved en civil ret i Bagdad. Parret blev senere også religiøst viet. [I efteråret] 2009 ringede ansøgeren til sin søster og fortalte, at hun var blevet gift. Cirka 10 dage senere modtog ansøgeren et opkald fra en af sine brødre, der skældte hende ud og sagde, at han eller en anden af ansøgerens brødre ville slå ansøgeren ihjel fordi hun havde giftet sig uden deres samtykke. En dag i 2010 opsøgte ansøgerens brødre ægtefællens faster i Kirkuk og truede fasteren til at udlevere adressen på ansøgerens og ægtefællens bopæl i Bagdad. En kusine til ansøgeren advarede ansøgeren og ægtefællen om, at ansøgerens brødre var på vej til Bagdad. Herefter tog ansøgeren og ægtefællen ophold i en plantage tilhørende en af ansøgerens venner. Ansøgeren og ægtefællen opholdt sig i plantagen, der var beliggende ved Tigris floden i Bagdad, fra slutningen af […]2010 og cirka tre et halvt år frem. Fra 2014, hvor ægtefællens ven solgte plantagen, indtil deres udrejse i [efteråret] 2015, boede de hos en af ægtefællens fastre. Ansøgerens brødre er fortsat med at fremsætte trusler mod ansøgeren og ægtefællen efter deres indrejse i Danmark, og parret er som følge heraf blevet skilt religiøst i [sommeren] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiver til grund, idet forklaringen har været divergerende, udbyggende og usandsynlig på centrale punkter, hvorfor forklaringen i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren i sit asylskema alene har beskrevet sit asylmotiv med henvisning til en række generelle forhold uden konkret at anføre noget om konflikten med brødrene på grund af det ægteskab, hun indgik uden familiens samtykke, selvom denne konflikt var den konkrete og direkte baggrund for, at hun og ægtefællen valgte at udrejse af Irak. Ansøgerens forklaring har været afglidende og udbyggende med hensyn til blandt andet, at hendes brødre skulle have skudt ægtefællens onkel i højre ben, og at ægtefællens faster skulle være blevet opsøgt mange gange af hendes brødre. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende med hensyn til antallet af frierier, idet hun i oplysnings- og motivsamtalen forklarede om to frierier, mens hun i de senere samtaler har forklaret, at der var 9-10 frierier. Ansøgerens ægtefælle har derimod forklaret, at han friede 3-4 gange. Også med hensyn til, om den første vielse foregik ved retten i Kirkuk eller i Baghdad, og om der var vidner hertil eller ej, har forklaringen været divergerende. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, hvorvidt hun flygtede fra familien i[foråret] 2009 eller i [sommeren] 2009, og om det var til hendes mor, hun første gang rettede henvendelse for at fortælle om vielsen, eller om det var til søsteren, Sofia. Nævnet skal videre bemærkes, at ansøgeren er en veluddannet kvinde med 17 års skolegang, og at det er ikke sandsynligt, at divergenserne efter deres karakter og antal kan henføres til tolkeproblemer, eller til at ansøgeren følt sig psykisk presset i forbindelse med samtalerne med Udlændingestyrelsen. Det er ikke sandsynligt, at ansøgerens familie ikke skulle have været i stand til at finde ansøgeren og ægtefællen, der frem til slutningen af 2010 boede hos ægtefællens familie i Baghdad og fra 2014 og frem til udrejsen boede hos ægtefællens faster i Baghdad navnlig set i lyset af, at brødrene fra 2009 og frem til i dag har truet ansøgeren talrige gange telefonisk og har været i stand til at finde frem til ansøgerens Viber-konto og forskellige telefonnumre, ligesom de tilsyneladende har været i stand til at finde ud af, at ansøgeren er udrejst til Danmark. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren på grund af en konflikt med sin familie vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Irak/2017/208
