Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [irakisk landsby 1], Dyala, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af nogle mænd fra Islamisk Stat (ISIL). Til støtte herfor har ansøgeren henvist til, at han i [sommeren] 2014 sammen med sin bror, [A], blev opsøgt af to mænd på deres værksted i Jalawla. Personerne ønskede, at ansøgeren skulle montere ekstra brændstofstanke på deres biler. De truede med at brænde ansøgeren og hans bror i værkstedet, hvis de ikke fik hjælp. Ansøgeren og hans bror indvilligede herefter i at hjælpe mændene og bad dem om at komme tilbage efter to dage. Samme aften flygtede ansøgeren og hans bror hjem til forældrenes bopæl i [irakisk landsby 2]. En måned herefter blev ansøgerens bopæl i Jalawla bombet. [I foråret] 2015 var ansøgerens bror på vej hjem, da en anden bil begyndte at chikanere ham, hvorefter han kørte galt. Ansøgeren opholdt sig frem til sin udrejse fra Irak [i efteråret] 2015 hos sine forældre. I [foråret] 2016 forsvandt ansøgerens bror. Ansøgerens forældre og øvrige søskende flygtede herefter til Iran, fordi de frygtede nogle personer, som havde opsøgt dem for at lede efter ansøgeren og ansøgerens bror, der var udrejst af Irak på det tidspunkt. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter sine morbrødre og fætre. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til, at han frygter, at de vil gøre ham noget ondt, fordi hans forældre har giftet sig imod familiens vilje. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgers og hans brors hus blev ramt af bomber, da der opstod kamphandlinger, og at huset ikke var den eneste bygning, der blev ramt. Videre har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren (og hans bror) kunne leve hos deres forældre uden problemer og uden at blive opsøgt i knap 1½ år efter episoden i værkstedet. Flygtningenævnet finder derfor, at den af ansøgeren beskrevne episode i værkstedet er et isoleret forhold, der må anses for afsluttet og i øvrigt uden forbindelse med bombardementerne. Ansøgeren er ikke bekendt med, hvem der i [foråret] 2015 påkørte hans bror [A], og Flygtningenævnet har i den forbindelse tillige tillagt det vægt, at familien i yderligere 6 måneder blev boende samme sted uden problemer. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at påkørslen af broderens bil har forbindelse med episoden på værkstedet eller var et led i, at ansøgeren var efterstræbt. Ansøgeren har videre forklaret, at [A] forsvandt i [foråret] 2016, efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren har ikke kendskab til omstændighederne ved broderens forsvinden og har udbyggende under nævnsmødet forklaret, at nogen har fundet broderens bil. Videre har ansøgeren ikke i sit asylansøgningsskema oplyst om hverken episoden i værkstedet eller de øvrige episoder, han påberåber sig som afledte heraf. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at [A’s] forsvinden har forbindelse til nogle af de andre episoder eller understøtter, at ansøgeren selv er efterstræbt eller profileret i forhold til ISIL. Endelig har ansøgeren forklaret, at hans familie blev opsøgt af maskerede mænd på et ukendt tidspunkt efter ansøgerens udrejse [i efteråret] 2015 og efter [A’s] forsvinden i [foråret] 2016, og at mændene spurgte efter både ansøgeren og [A]. Da dette angiveligt skete adskillige måneder efter ansøgerens udrejse, da ansøgeren ikke er bekendt med, hvorfor han og broderen blev efterspurgt, og da mændene tilsyneladende ikke havde kendskab til [A’s] forsvinden, har ansøgeren ej heller sandsynliggjort, at denne episode har forbindelse med de øvrige forhold. Ansøgeren har ikke i sit asylansøgningsskema oplyst om en konflikt med sin moders familie men har senere herom forklaret, at han er bange for sin mors familie, da forældrene har giftet sig uden moderens families accept. Hverken ansøgeren eller hans familie er blevet opsøgt af moderens familie, ligesom der aldrig har været kontakt med moderens familie i de ca. 30 år, forældrene har været gift, hvorfor ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af moderens familie. De sikkerhedsmæssige forhold i Irak er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse er i reel risiko for overgreb, omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/207/DTO
