Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer. Den mandlige ansøger er fra Sulaymaniyah, Irak, og den kvindelige ansøger er fra Kirkuk, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin fars anden ægtefælle, [A’s], brødre og deres venner, idet han afviste at have samleje med [A]. Til støtte herfor har den mandlige ansøger oplyst, at [A] var barnløs, og at hun havde opsøgt en fajli for at kurere sin barnløshed. På fajliens opfordring anmodede [A] den kvindelige ansøger om at gennemføre forskellige ritualer, herunder at spise brød og løg sammen med [A] og bytte undertøj med hende. [A] forsøgte samtidig en eftermiddag omkring kl. 16 – hvor den kvindelige ansøger og parrets børn ikke var hjemme – at formå den mandlige ansøger til samleje, hvilket han afslog. Ansøgerne blev den følgende nat på deres bopæl opsøgt af 3 eller 4 personer, herunder en eller to af [A’s] brødre, en person ved navn [B] og en ukendt person. Den mandlige ansøger flygtede op på husets tag. Den kvindelige ansøger blev af personerne truet med overgreb. Dagen efter opholdt familien sig hos en genbo. Den følgende nat overnattede familien på taget af deres eget hus. Den samme bil, som var ankommet med personerne natten før, ankom på ny. Familien tog herefter ophold i halvanden måned i [en landsby], hvor den mandlige ansøger dagligt modtog telefoniske trusler. Familien flygtede derfor til Tyrkiet, hvor de opholdt sig i fire år. De blev i Tyrkiet opsøgt af en person, der havde forbindelse til [A’s] brødre, hvorefter de udrejste af Tyrkiet. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den kvindelige ansøger har endvidere oplyst, at [A] troede, at den kvindelige ansøger var årsagen til, at hun var barnløs. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne under asylsagernes behandling – både hver for sig og i forhold til hinanden – har afgivet divergerende forklaringer vedrørende centrale dele af det af dem beskrevne begivenhedsforløb. Den mandlige ansøger har blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt [A’s] mor fremsatte trusler over for ham eller slet ikke sagde noget umiddelbart efter hans afvisning af [A]. Der er endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt den første henvendelse fra personer med tilknytning til [A] skete inden for samme døgn, som den mandlige ansøger havde afvist [A], eller først det følgende døgn, ligesom der er forklaret divergerede om, hvor mange personer, der ved den lejlighed opsøgte dem, og hvilke personer, det drejede sig om. Herudover er der blandt andet forklaret divergerende om, hvor familien befandt sig efter, at de første gang var blevet opsøgt. Flygtningenævnet har ved troværdighedsvurderingen tillige lagt vægt på, at ansøgerne for Flygtningenævnet har svaret upræcist og afglidende på en række spørgsmål på en sådan måde, at begivenhedsforløbet ikke virker selvoplevet. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/207/mah
