Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk turkmener og shia-muslim fra Tuz, Tikrit, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at der forekommer tilfældige drab, kidnapninger og eksplosioner i byen Tuz, og at ISIL er til stede i byen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun modtog et trusselbrev, og at brevet blev smidt ind under døren til ansøgerens hus. Brevet var adresseret til ansøgeren, og der stod i brevet, at ansøgeren ville blive slået ihjel. Efterfølgende modtog ansøgeren en trusselsvideo. Videoen var adresseret til ansøgeren, og videoen viste henrettelser af ukendte personer. Ansøgeren udrejste af Irak i 2015 som følge af den generelle mangel på sikkerhed og som følge af ovenævnte trusler. Ansøgeren har endvidere under mødet i Flygtningenævnet henvist til, at hun frygter at blive udsat for æresdrab eller myndighedsforfølgelse på grund af utroskab. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Hun har således under mødet i nævnet forklaret, at hun på grund af utroskab frygter at hendes tidligere ægtefælle og hendes brødre vil udsætte hende for æresdrab. Under oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har hun ikke forklaret om nogen form for konflikter med sin tidligere ægtefælle eller sine brødre. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på en række punkter. Hun har således under mødet i nævnet blandt andet forklaret, at hun har 3 brødre og 3 søstre, hvoraf en søster bor i Danmark, mens hun ifølge referaterne af oplysnings- og asylsamtalerne har oplyst, at hendes familie omfatter en søster og en bror i Irak og en søster i Danmark. Hun har endvidere under mødet i nævnet forklaret, at hun efter bruddet med sin ægtefælle i 3 år levede i skjul i Kirkuk, mens hun under de tidligere samtaler har forklaret, at hun har boet i Tuz hele sit liv. Ansøgeren har endvidere afgivet modstridende forklaringer om det trusselsbrev, hun skulle have modtaget fra terrorister, idet hun tidligere har forklaret, at hun modtog dette i Tuz omkring 3 måneder før sin udrejse, mens hun efter sin forklaring i Flygtningenævnet på det pågældende tidspunkt opholdt sig i Kirkuk. Hendes forklaring om, at hun er forfulgt i Irak strider mod det faktum, at hun rejste til Iran for at søge visum til Danmark og derefter rejste tilbage til Irak. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren problemfrit har kunnet rejse til Iran for at søge visum til Danmark, og at hun valgte at rejse tilbage til Irak trods den oplyste frygt for forfølgelse på grund af utroskab. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge nogen del af ansøgerens asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke, at de generelle forhold i ansøgerens hjemområde er af en sådan karakter, at hun er berettiget til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at hun er i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren trods de psykiske problemstillinger, advokaten har henvist til i sit skriftlige indlæg, har været i stand til at svare relevant på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet finder derfor ikke anledning til at indhente en undersøgelse af ansøgerens psykiske helbredsforhold.” Irak/2017/203/EMU
