Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og muslimer fra Sulaymaniyah, Irak. Den mandlige ansøger har været medlem af det kurdiske parti PUK (Patriotic Union of Kurdistan) siden 1993. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af ISIL, idet han har kæmpet imod dem som peshmerga. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han i 2015 patruljerede et område omkring Kirkuk for at undgå, at ISIL’s styrker sneg sig ind i byen. I forbindelse med dette arbejde formoder den mandlige ansøger, at hans identitet er blevet kompromitteret, og han har efterfølgende modtaget to truende telefonopkald samt en dom fra ISIL, der angiver, at den mandlige ansøger skal henrettes. For Flygtningenævnet har den mandlige ansøger tillige oplyst, at han frygter sin tidligere arbejdsgiver peshmerga, idet han har forladt sin stilling hos peshmerga uden forinden at have fået tilladelse hertil. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at det er hans opfattelse, at peshmerga tror, at den mandlige ansøger har taget kontakt til ISIL for at beskytte sin familie, hvorfor det er den mandlige ansøgers formodning, at han nu er efterstræbt af peshmerga. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at ISIL vil slå ansøgeren og hendes familie ihjel, idet de har truet ansøgerens ægtefælle. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælles konflikter med ISIL begyndte i 2015, omkring to måneder før ansøgernes udrejse af Irak. [I sommeren] 2015 ringede en ukendt arabisktalende mand til ansøgerens ægtefælle. Ansøgerens ægtefælle forstod ikke, hvad der blev sagt, da han ikke taler arabisk. [Dagen efter] ringede en anden ukendt mand til ansøgerens ægtefælle, som talte dårligt kurdisk. Manden forklarede, at han repræsenterede ISIL, som tidligere havde forsøgt at ringe til ansøgerens ægtefælle. ISIL ønskede at samarbejde med ansøgerens ægtefælle, idet han var peshmerga og havde kontrol over et område, som ISIL ønskede at få adgang til. Den kvindelige ansøgers ægtefælle nægtede at samarbejde. Den kvindelige ansøger har videre oplyst, at hendes ægtefælle, [seks dage efter det andet telefonopkald], modtog et trusselsbrev fra ISIL, som var lagt i garagen. Af brevet fremgik, at den kvindelige ansøgers ægtefælle ville blive halshugget. Efterfølgende tog den kvindelige ansøger og hendes børn over til sin søster, hvor de opholdt sig i to måneder frem til udrejsen. Den kvindelige ansøgers ægtefælle opholdt sig på sit arbejde frem til udrejsen. Endelig har den kvindelige ansøger oplyst, at hun på intet tidspunkt selv har haft kontakt til ISIL eller haft en konflikt med ISIL. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøgers forklaring om baggrunden for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund, idet forklaringen fremstår udbyggende, divergerende og i hvert fald delvist konstrueret til lejligheden. For så vidt angår det asylmotiv, som ansøgerne har angivet over for Udlændingestyrelsen om den mandlige ansøgers konflikt med ISIL, har Flygtningenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte hans forklaring om, at han har været persmerga. Flygtningenævnet har imidlertid lagt vægt på, at den mandlige ansøger for Flygtningenævnet har forklaret udbyggende blandt andet vedrørende spørgsmålet om, hvorfra ISIL skulle have fået oplyst hans ansøgeres adresse og telefonnummer, idet han ud over andre peshmergaer som kilde nu også blandt andet angiver personer, som han har været anholdt af ham, som mulig kilde for ISIL. Yderligere har ansøgeren udbyggende for Flygtningenævnet forklaret, at han fik tilbudt penge af ISIL for at slutte sig til dem. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om, hvad ISIL ville have ham til at gøre, da de kontaktede ham telefonisk, idet han under oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han skulle lade ISIL krydse et strategisk område, hvor ansøgerens enhed hørte til, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at ISIL ville have ham til at tilslutte sig dem. Endvidere har ansøgeren tidligere forklaret, at han kontaktede sin overordnede, efter at han havde modtaget trusselsbrevet, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han også kontaktede sin overordnede allerede efter telefonopkaldene. Yderligere har den kvindelige ansøger under asylsamtalen forklaret, at den mandlige ansøger besøgte hende og børnene tre til fire gange, mens de opholdt sig hos hendes søster, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at den mandlige ansøger først besøgte dem dagen før udrejsen og det med henblik på at hente passene, så han kunne søge visum. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at den mandlige ansøgers forklaring om hans konflikt med ISIL fremstår utroværdig. Det bemærkes herved tillige, at der gik to måneder fra, at den mandlige ansøger angiveligt modtog brevet om henrettelsesafgørelsen, indtil ansøgeren og familien forlod området, og de forlod først området efter at givet sig tid til at søge visum til Tyrkiet, hvilket heller ikke støtter ansøgernes forklaringer. Det brev af [efteråret] 2015, som angiver at stamme fra ISIL, kan ikke føre til en anden vurdering, idet ansøgeren ikke er fremkommet med en sandsynlig og troværdig forklaring på, hvorfor brevet først næsten to år efter dateringen og kort tid før sagens behandling i Flygtningenævnet er nået frem til ansøgeren. Den mandlige ansøger har endvidere for Flygtningenævnet som nyt asylmotiv henvist til, at han nu også frygter Peshmerga, da han er udrejst uden deres tilladelse, og da de nu nok tror, at han har tilsluttet sig ISIL for at beskytte sin families liv. Heller ikke den mandlige ansøgers forklaring vedrørende denne del af asylmotivet kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret om denne frygt, selv om han kunne have anført dette allerede i ansøgningsskemaet. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at hans chef opfordrede ham til at passe på sig selv og sin familie i anledning af kontakten fra ISIL, da Peshmerga ikke kunne opklare, hvem der havde fremsat truslerne, og da de ikke kunne beskytte ham og hans familie. Endvidere er ansøgeren udrejst legalt og efter det oplyste med visum til Tyrkiet. Ifølge ansøgerne har Peshmerga heller ikke efterfølgende hos familiemedlemmer søgt oplysninger om, hvor ansøgerne opholder sig. Der foreligger således ikke oplysninger, der sandsynliggør, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Sulaymaniyah har grund til at frygte Peshermega. Da Flygtningenævnet således efter en samlet vurdering ikke kan lægge den mandlige ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund, finder nævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/200/EMU
