Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og kurder og moneteist fra Jalawla, Irak. Ansøgeren har været medlem for ISIL i fem måneder fra 2013. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter repressalier fra de irakiske myndigheder, de kurdiske peshmerga-styrker og lokalbefolkningen generelt, idet han og hans far har været medlemmer af ISIL. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far altid har været meget religiøs. Ansøgeren var indskrevet på en koran-skole, og ansøgeren skulle generelt følge de islamske skikke. I 2013 overtog ISIL kontrollen med ansøgeren hjemby Jalawla, og ansøgeren opdagede, at hans far var medlem af ISIL. Ansøgeren blev herefter selv medlem af organisationen, og han udførte opgaver for ISIL ved to lejligheder. Ansøgeren transporterede herunder nye medlemmer til organisationen og smuglede våben fra Mosul til Jalawla. Efter peshmerga-styrkernes befrielse af byen blev ansøgeren overfaldet to gange i 2013. Som følge af overfaldene flyttede ansøgeren med sin morbror til Iran, hvor han opholdt sig i omkring et år, inden han udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin baggrund, herunder sit ophold og liv i byen Jalawla, eller sit asylmotiv til grund. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit ophold og liv i byen Jalawla har Flygtningenævnet lagt vægt på ansøgerens manglende kendskab til grundlæggende forhold om byen Jalawla, herunder byens topografi, indbyggertal og gadenavne, samt at ansøgerens forklaring om, at ISIL havde røvet alt i byen, men at byen lignede sig selv efter peshmergaernes befrielse, ikke stemmer overens med de foreliggende baggrundsoplysninger om, at ca. 80 % af byen var ødelagt, og at byen var mennesketom. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre for grundlæggende aspekter af den islamiske trosretning til trods for, at ansøgeren angiveligt er vokset op med en meget religiøs far, og at han har gået til intensiv koranundervisning i flere år. Endvidere har ansøgeren forklaret, at han af og til var forbeder, hvilket betød, at ansøgeren ledede bønnerne i moskéen, når imam ikke var til stede. Vedrørende ansøgerens asylmotiv har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår ISIL overtog kontrollen med Jalawla og dermed, hvornår ansøgerens konflikter angiveligt opstod. Til oplysnings- og motivsamtalen den 7. juni 2016 og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at Jalawla blev besat i 2014 i en periode af fem måneder, samt at byen blev befriet i november 2014. Til asylsamtalerne den 29. november 2016 og 16. december 2016 har ansøgeren forklaret, at ISIL overtog kontrollen med byen i løbet af 2013. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sine angivelige aktiviteter for ISIL ikke ses at være i overensstemmelse med de foreliggende baggrundsoplysninger. Til asylsamtalerne har ansøgeren forklaret, at han i maj 2013 kørte til Mosul, hvorfra han skulle hente våben fra ISIL og fragte dem til Jalawla. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår imidlertid, at Mosul først blev overtaget af ISIL i juni 2014. Endvidere har ansøgeren på centrale punkter forklaret divergerende om sine angivelige aktiviteter for ISIL. Om våbentransporten fra Mosul har ansøgeren til asylsamtalen den 29. november 2016 forklaret, at han blev kørt af to ukendte arabere fra Jalawla til Mosul, at han blev bragt til en station, hovedkvarter eller lign., at han var tilbageholdt i en halv time, at han blev løsladt efter at have oplyst et særligt kodeord af sin far, og at han kørte med en kurdisk chauffør tilbage til Jalawla. Endvidere har ansøgeren forklaret, at han fik strenge ordrer på at tage til Mosul, og at han havde forsøgt at modsætte sig, men at han var blevet truet på livet af sin far. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han kørte med en kurder til Mosul, at han blev bragt til et almindeligt hus, at han var tilbageholdt i to-tre timer, at der blev sendt et billede af ham til hans far, der bekræftede ansøgerens identitet, hvorefter han blev løsladt, og at ansøgeren ikke modsatte sig turen til Mosul. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren under nævnsmødet ændrede sin forklaring til, at han kørte en del af vejen til Mosul med to arabere. Om turen til (…) har ansøgeren til asylsamtalen den 29. november 2016 forklaret, at han skulle hente seks personer, mens han under nævnsmødet har forklaret, at det var tre til fire personer. Derudover har ansøgeren forklaret divergerende om de to overfald, som han blev udsat for i henholdsvis (…) og Jalawla. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende, idet han for nævnet har forklaret, at han også havde et ID-kort fra ISIL med ansøgerens navn og billede på, hvilket han ikke har forklaret om tidligere. På den baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sin baggrund og sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/191/JHB
