Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk bidun og shia-muslim fra [by], Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive slået ihjel af sin bror, da hun har nægtet at blive tvangsgift med en ældre kuwaitisk mand, samt at ansøgeren er stukket af hjemmefra. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at broren ønsker hende gift med en rig ældre mand, der kan forsørge ansøgeren og ansøgerens familie ved at betale familiens husleje og fødevarer. Ansøgerens bror fortalte første gang ansøgeren om, at hun skulle giftes med den ældre mand et år inden ansøgerens udrejse. I løbet af denne tid slog og truede broren ansøgeren. Broren sparkede ansøgeren mens hun sov, trak ansøgeren i håret, og slog ansøgeren steder på kroppen, hvor man ikke kunne se det. Ansøgerens bror fortalte ansøgeren, at han ville blive ved med at behandle hende dårligt, så længe hun nægtede at blive gift med den ældre mand. Ansøgeren har herudover henvist til, at man ifølge ansøgerens traditioner slår en pige ihjel, der er stukket af hjemmefra uden tilladelse. Ansøgeren udrejste af Kuwait [efteråret] 2015. Udlændingestyrelsen har i afgørelsen af [efteråret] 2016 vurderet ansøgeren som værende statsborger i Irak. Ansøgeren har oplyst, at hun aldrig har været i Irak, hvorfor hun ingen konflikter har i Irak. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af ansøgerens nationalitet. Flygtningenævnet lægger vægt på, at der i sagen foreligger en visumansøgning, hvorved ansøgeren et halvt år inden den endelige udrejse har søgt visum til Danmark med henblik på besøg hos sin nuværende ægtefælle under angivelse af at være irakisk statsborger, ligesom der er vedlagt et irakisk pas med ansøgerens fingeraftryk, og et udrejsestempel fra Irak. Flygtningenævnet bemærker tillige, at ansøgerens sprog efter sproganalysen både kan passe til Kuwait og til den bopæl i Sydirak, der er oplyst i visumansøgningen. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens asylmotiv til grund, idet det fremstår utroværdigt og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger – udover de urigtige forklaringer om ansøgerens statsborgerskab – vægt på, at ansøgeren heller ikke isoleret set på troværdig måde har kunnet forklare om sit asylmotiv. Hun har således ikke kunnet forklare overbevisende om, hvorfor hun trods forudgående trusler på livet fra sin bror skulle være rejst tilbage til Kuwait fra Tyrkiet efter videregivelse af visumansøgning og opholdt sig hos familien i yderligere cirka et halvt år inden sin endelige udrejse. Forklaringen i nævnet om, at det var smugleren, der bestemte tidspunktet for den endelige udrejse, uden at der var nogen konkret episode forud herfor er heller ikke i overensstemmelse med oplysningerne i asylskemaet om at udrejsen/flugten skete i umiddelbart tilslutning til pres fra broren. Den fremlagte angivelige fødselsattest og skolebevis fra Kuwait kan ikke i sig selv føre til et andet resultat. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Irak er ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/19/nke
