Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og efter det oprindeligt oplyste shiamuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de personer, der har truet hans far. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far blev truet i [foråret] 2013. Ansøgerens far fandt en dag i [foråret] 2013 en konvolut med en patron i på sit kontor på universitetet. Den [foråret] 2013 udrejste ansøgerens far, mor og to mindre brødre til Jordan. Ansøgeren og hans to søstre blev i Irak. I [vinteren] 2013 udrejste ansøgeren selv af Irak, fordi der havde været trusler mod det firma, han arbejdede for. Efter ophold i Jordan og Tyrkiet vendte han tilbage til Irak i [vinteren] 2014. Omkring den [vinteren] 2015 blev ansøgeren udsat for et væbnet røveri på gaden af to ukendte personer, som truede ham og frarøvede ham hans pung og mobiltelefon. Samme dag bookede han en flybillet til at udrejse af Irak. Dagen efter røveriet henvendte en ukendt person sig til ansøgeren på gaden og spurgte ham, om hans familie var vendt tilbage til Irak. Da ansøgeren fortalte, at det kun var ham, der var vendt tilbage, sagde vedkommende, at ansøgeren og hans familie ikke ville slippe, selv hvis hans far var sluppet. Efter denne episode hentede ansøgeren sin taske derhjemme og tog over til sine venner, hvor han opholdt sig, indtil han udrejste af Irak to-tre dage senere. Ansøgeren har for Flygtningenævnet som et nyt asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen, og at han som følge heraf frygter forfølgelse ved en tilbagevenden til Irak. 1. De mod ansøgeren og dennes far fremsatte trusler: Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af asylansøgningsskema af [vinteren] 2015, at ansøgeren den [vinteren] 2015 blev udsat for et væbnet røveri, og at han derefter forlod Irak. Der er intet oplyst om den trussel, som ansøgeren hævder at være blevet udsat for kort tid efter røveriet. Foreholdt dette har ansøgeren henvist til, at medarbejdere ved Røde Kors havde sagt, at det ikke var nødvendigt at være særlig omhyggelig med udfyldelsen af dette skema, da der senere ville blive lejlighed til at uddybe det. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at medarbejdere ved Røde Kors skulle have udtalt sig som angivet, især da det på skemaet er fortrykt, at alle grunde til udrejse skal anføres. Flygtningenævnet bemærker yderligere, at ansøgeren ved mødet i Flygtningenævnet har udtalt, at én af de væsentligste grunde til, at han udrejste af Irak, var det røveri, han var blevet udsat for. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret afglidende og divergerende om den trussel, han blev udsat for, ligesom han på gentagne forespørgsler var ude af stand til at forklare, hvordan hans mor reagerede, da han i 2014 meddelte sine forældre, at han havde til hensigt at vende tilbage til Irak. Herefter har ansøgeren ikke oplyst forhold, der kan medføre, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 på baggrund af ansøgerens egne forhold. På det foreliggende grundlag, herunder at Flygtningenævnet ved afgørelse af [oktober] 2017 har meddelt ansøgerens far og mor afslag på asyl begrundet i de samme forhold vedrørende faren, som også ansøgeren har påberåbt sig, findes ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort, at ansøgerens far har været udsat for en trussel, der skulle begrunde, at der meddeles ansøgeren asyl. 2. Oplysningerne om, at ansøgeren er konverteret til kristendommen: Om ansøgerens oplysninger om at være konverteret til kristendommen – der er et nyt asylmotiv fremsat for Flygtningenævnet – bemærkes, at nævnet ikke finder grundlag for at hjemvise sagen. Ansøgeren har over for Flygtningenævnet vist et vist, men meget overordnet, kendskab til kristendommen. Ansøgeren har ved samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 oplyst, at han er shiamuslim, men at han ikke beder og går i moské. Ved den senere samtale [i vinteren] 2016 er alene anført, at ansøgeren er shiamuslim. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han allerede før indrejsen i Danmark havde interesse for kristendommen. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren til ingen af de to samtaler har oplyst om dette. Dette skal sammenholdes med, at konverteringen i form af dåben fandt sted på et tidspunkt, hvor han og familien havde modtaget afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen. Under hensyn hertil – og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt – finder Flygtningenævnet, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen ikke er udtryk for en reel interesse, og at konverteringen alene har haft til formål at skabe et nyt konstrueret asylgrundlag. Der er på denne baggrund ingen grund til at tro, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak har behov for eller ville leve et åbent kristent liv med risiko for, at myndigheder eller andre i Irak blev bekendt med hans konvertering. Flygtningenævnet finder herefter samlet set ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/188/SSM
