Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og efter det oprindeligt oplyste shiamuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren til Udlændingestyrelsen forklaret, at hun arbejdede som jurist i det finansielle observationskontor under Landbrugs- og Byggeministeriet. Ansøgeren fik til opgave at undersøge samt afrapportere, hvorvidt de pågældende firmaer var korrekt registreret, herunder at afstemme, om de levede op til deres gennemføringsprocent. I den forbindelse afslørede ansøgeren, at de omtalte firmaer havde modtaget kapital for noget arbejde, som de ikke havde udført, og at de dermed ikke havde levet op til deres gennemføringsprocent. Ti dage før ansøgerens udrejse af Irak modtog ansøgeren om aftenen et anonymt opkald fra en mand, som bad ansøgeren trække rapporterne, der omhandlede korruption blandt de omtalte firmaer, tilbage, og han truede endvidere ansøgeren med at voldtage hende og hendes søster. Ansøgeren udrejste herefter til Jordan, hvor hendes forældre opholdt sig. Ansøgeren har dog for Flygtningenævnet forklaret, at der var tale om, at hun arbejdede i en kontrolinstans med reference til det irakiske parlament, og at hun havde opsyn med 25 ministerier. Hun har endvidere forklaret, at hun var bekendt med, at de firmaer, hvis transaktioner hun havde afsløret, var styret af religiøse bevægelser. Ansøgeren har for Flygtningenævnet som et nyt asylmotiv henvist til, at hun er konverteret til kristendommen, og at hun som følge heraf frygter forfølgelse ved en tilbagevenden til Irak. 1. De mod ansøgeren selv fremsatte trusler: Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Indledningsvis bemærkes, at ansøgeren ikke i sit asylansøgningsskema af [vinteren] 2015 har omtalt truslen mod hende selv. Foreholdt dette har ansøgeren henvist til dels, at medarbejdere ved Røde Kors havde sagt, at det ikke var nødvendigt at være særlig omhyggelig med udfyldelsen af dette skema, da der senere ville blive lejlighed til at uddybe det, dels at hun frygtede, at andre asylansøgere kunne kopiere hendes oplysninger om asylmotiv. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at medarbejdere ved Røde Kors skulle have udtalt sig som angivet, især da det på skemaet er fortrykt, at alle grunde til udrejse skal anføres. Henset til den komplicerede og meget individuelle karakter af den angivelige trussel mod ansøgeren, der var nært knyttet til hendes uddannelse og ansættelse forekommer det heller ikke sandsynligt, at andre umiddelbart skulle kunne kopiere denne alene ud fra, at de havde set hende udfylde et skema. Når dette sammenholdes med, at ansøgeren har forklaret divergerende om de telefoniske trusler, og at hun først efter at have modtaget afslag på ansøgning om opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen har oplyst, at den korruption, hun havde afsløret, var knyttet til religiøse bevægelser, finder Flygtningenævnet, at forklaringen om truslen må anses for konstrueret med henblik på at opnå et asylgrundlag. 2. De mod ansøgerens far fremsatte trusler: På det foreliggende grundlag, herunder at Flygtningenævnet ved afgørelse af [oktober] 2017 har meddelt ansøgerens far og mor afslag på asyl begrundet i de samme forhold vedrørende faren, som også ansøgeren har påberåbt sig, findes ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort, at ansøgerens far har været udsat for en trussel, der skulle begrunde, at der meddeles ansøgeren asyl. Flygtningenævnet bemærker herunder, at ansøgerens forklaring om, at hun også er blevet truet telefonisk på grund af farens angivelige konflikt, har været divergerende og udbyggende og således fremstår som konstrueret. 3. Oplysningerne om, at ansøgeren er konverteret til kristendommen: Om ansøgerens oplysninger om at være konverteret til kristendommen – der er et nyt asylmotiv fremsat for Flygtningenævnet – bemærkes, at nævnet ikke finder grundlag for at hjemvise sagen. Ansøgeren har over for Flygtningenævnet vist et vist, men meget overordnet, kendskab til kristendommen. Det fremgår såvel af referat af ansøgerens samtale med Udlændingestyrelsen af [foråret] 2016 som referat af [vinteren] 2016, at ansøgeren oplyser at være shiamuslim og ikke har nogen intentioner om at forlade denne religion, respektive har haft nogen interesse for andre religioner. Foreholdt dette har ansøgeren forklaret, at der i et vist omfang må være tale om misforståelser ved tolkning. Flygtningenævnet bemærker, at begge referater er påtegnet af ansøgeren på hver side. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at det skyldes tolkeproblemer, at referaterne har dette indhold. Det forekommer endvidere påfaldende, at konverteringen i form af dåben fandt sted på et tidspunkt, hvor hun og familien havde modtaget afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen. Under hensyn hertil – og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt – finder Flygtningenævnet, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen ikke er udtryk for en reel interesse, og at konverteringen alene har haft til formål at skabe et nyt konstrueret asylgrundlag. Der er på denne baggrund ingen grund til at tro, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak har behov for eller ville leve et åbent kristent liv med risiko for, at myndigheder eller andre i Irak blev bekendt med hendes konvertering. Flygtningenævnet finder herefter samlet set ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/187/SSM
