Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fire børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke væ-ret medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter Jaysh al-Mahdi og ISIL, som hun mistænker for at have bortført hendes ægtefælle. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at hun som enlig kvinde med små børn ikke kan klare sig selv. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hendes svigerfamilie, for at holde børnene inden for familien, vil tvangsgifte hende. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at hendes ægtefælle siden 2007 arbejdede som politimand, hvor han holdt vagt ved forskellige bygninger, senest ved en bank. Ansøgerens ægtefælle tilhører Bani-Ajil klanen, som er en stor klan/stamme, som holder til i det vestlige Irak, hvor ISIL har været og fortsat er stærke. Klanen har endvidere været indblandet i Speicher massakren. Den [nærmere angiven dato i sommeren] 2015 ringede ansøgerens ægtefælle til ansøgeren og oplyste, at han var på vej hjem efter en vagt. Ægtefællen kom imidlertid aldrig hjem, og ansøgeren har ikke set eller hørt fra ham siden. Da ægtefællen ikke kom hjem, kontaktede ansøgeren sin svoger, der kontaktede forskellige myndigheder for at få oplysninger om ham. Et par uger senere modtog ansøgeren et trusselsbrev, der var smidt ved indgangen. Ansøgeren kunne ikke af brevet læse, hvem der var afsenderen, men det fremgik, at de havde kidnappet ansøgerens ægtefælle. De forlangte en høj løsesum, og at ansøgeren forlod bopælen. Ansøgeren formoder, at det var shiamuslimske militser, men det kan også have været ISIL. Ansøgeren formoder, at det kan være ægtefællens efternavn, der er skyld i, at han er kommet i shiamuslimske militsers søgelys, idet de kan have mistænkt ham for at komme fra det vestlige Irak og dermed have støtte ISIL. Ansøge-ren forlod herefter straks bopælen og tog ophold hos sin søsters bopæl sammen med sine børn. An-søgerens søster bor hos sin svigerfamilie, hvorfor ansøgeren ikke kunne blive boende dér, idet svi-gerfamilien ikke ville acceptere det. Ansøgeren ønskede endvidere ikke at bo hos sin ægtefælles familie, idet traditionen er, at hun, hvis hendes mand erklæres død, skal tvinges til at blive gift inden for deres familie, enten med ægtefællens brødre eller fætre for at sikre, at børnene bliver inden for familien. Ansøgeren udrejse følgeligt af Irak den [nærmere angiven dato i efteråret] 2015. Flygtnin-genævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Ansøgeren har for-klaret, at hun ikke ved, hvem der bortførte hendes mand. Dette fremgik heller ikke af det brev, hun senere fandt på bopælen, ligesom det heller ikke af brevet fremgik, hvordan eller hvor hun skulle aflevere løsesummen, eller hvad der ville ske, hvis hun ikke betalte, eller hvis hun ikke forlod huset. Ansøgeren har først under nævnsmødet forklaret, at hun frygter, at hendes svigerfamilie vil tvangs-gifte hende bort. Ingen af ansøgerens svogre har givet udtryk for, at ansøgeren skulle giftes med en af dem eller med et andet familiemedlem, og det beror således på ansøgerens egen formodning, at svigerfamilien vil tvinge hende til at gifte sig. Ansøgeren har ikke modtaget konkrete trusler, rettet mod hendes søn, hvorfor det ligeledes beror på ansøgerens egne formodninger, at en ukendt milits-gruppe vil bortføre hendes ældste søn. Ansøgeren og hendes ægtefælle er shiamuslimer og har levet i et shiamuslimsk område i Bagdad. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at ansøgeren er eller vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som følge af sin religion. Ansøgeren har ikke haft konflikter med myndigheder, grupperinger eller personer. Hun kunne uden problemer efter sin en-delige forklaring under nævnsmødet opholde sig i 4 uger hos sin søster i Bagdad. Familien i Bagdad er ikke blevet opsøgt eller har haft problemer siden ansøgerens udrejse, og ansøgerens mor, der lever i Danmark, har uden problemer besøgt familien i Irak og har herunder set, at ansøgerens hus står tomt. Ansøgeren må således formodes at have en bolig i Bagdad, ligesom hun har netværk i Irak i form af sin far, søster og svogre. De generelle forhold i Irak er ikke af en sådan karakter, at der er reel risiko for overgreb alene som følge af den blotte tilstedeværelse. Efter en samlet vurdering fin-der Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/178/MJM
