Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive bortført og dræbt af ukendte personer, idet ansøgeren modtog trusler fra ukendte personer i forbindelse med sin nevøs bortførelse og drab. Ansøgeren frygter herudover den generelle usikkerhed i Irak. Endvidere frygter hun myndighederne i Irak, idet hun er udrejst af Irak og har opholdt sig i Tyrkiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes nevø [A] blev bortført fem til seks måneder efter ansøge-rens rejse til Tyrkiet i sommeren 2013. Tre personer trængte ind i ansøgerens lejlighed. To af perso-nerne bortførte [A], mens den tredje person forsøgte at voldtage ansøgeren. Personen skød ansøge-ren i foden, da ansøgeren modsatte sig, og ansøgeren fik ligeledes revet neglene af. Ansøgeren hav-de modtaget trusler omkring en måned forud for bortførelsen, og [A]s far modtog ligeledes trusler efter bortførelsen. [A]s far blev således kontaktet af [A]s bortførere ti dage efter bortførelsen, og der blev fremsat krav om løsesum. [A]s far betalte løsesummen og fik at vide, at [A] ville blive løsladt, men [A] blev ikke løsladt. Efter nogle dage anmeldte [A]s far bortførelsen til politiet, og han begyndte at lede efter [A]. [A]s bortførere kontaktede [A]s far samme dag for at høre, hvorfor han havde anmeldt bortførelsen. Nogle dage senere blev [A] fundet blandt de ukendte i et hospitals lig-hus, og dødsdagen blev fastsat til [en dag i efteråret] 2013, hvilket var før, der blev betalt løsesum. [A]s bortførere kontaktede ikke ansøgerens familie efter den dag, hvor [A]s far anmeldte bortførel-sen. Ansøgeren har forklaret, at tre maskerede mænd i [efteråret] 2013 trængte ind i hendes bolig, hvor de bortførte hendes nevø [A] og overfaldt ansøgeren, og at ansøgeren og hendes bror ([A]s far) i den forudgående periode havde modtaget trusler om, at [A] ville blive dræbt, hvis der ikke blev udbetalt penge. Ansøgeren har forklaret upræcist og divergerende om, hvorvidt truslerne også var rettet mod hende personligt, og om ansøgeren også modtog trusler efter bortførelsen og helt frem til udrejsen. Ansøgeren har videre forklaret, at hverken hun eller [A]s far siden har hørt fra bortførerne. Vedrørende bortførelsen af [A] har ansøgeren til samtalen med Udlændingestyrelsen side 10 forkla-ret, at ingen ved, hvem der bortførte [A], og hvorfor det skete, men at ”det hele handlede om pen-ge”. Ansøgeren har på flere punkter vedrørende fremsættelse af trusler forklaret upræcist, diverge-rende og usammenhængende, ligesom hendes forklaring herom for Flygtningenævnet fremstår ud-byggende. På denne baggrund lægges det til grund, at ansøgeren aldrig konkret er blevet truet eller opsøgt hverken af myndigheder, organisationer, militser eller privatpersoner, ligesom ansøgeren heller ikke har haft problemer med de pågældende. Det skal særligt bemærkes, at ansøgeren for Flygtningenævnet nu har forklaret, at hendes nabo skulle stå bag en række trusler fremsat mod hen-de. Hertil kommer, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret udbyggende om, hvor hun op-holdt sig efter bortførelsen af [A], idet hun for nævnet har forklaret, at hun i den følgende periode flyttede fra sted til sted. Ansøgeren har endvidere forklaret upræcist og divergerende om det præcise tidspunkt for bortførelsen af [A], og om det konkrete hændelsesforløb vedrørende bortførelsen af denne. Hertil kommer at ansøgeren og hendes nevø har forklaret indbyrdes divergerende og upræcist med hensyn til antallet af bortførelser af [A], med hensyn til hvor bortførelsen i 2013 fandt sted og med hensyn til den konkrete dødsårsag. Endelig var ansøgeren i stand til at opholde sig i hjemlandet frem til udrejsen i [efteråret] 2015. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hendes forklaring herom. Ansøgeren, der udrejste legalt, fremstår i øvrigt helt uprofileret. Hertil kommer, at ansøgeren fortsat har nære familiemedlemmer i Irak. Vedrørende de generelt vanskelige forhold i Irak kan det ikke antages, at de er af en sådan karakter, at enhver returneret person ved sin blotte tilstedeværelse vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Uanset de generelt vanskelige forhold i Irak, kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/174/ATN
