Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter sine tre venner [A, B og C], idet de har tilknytning til ISIL og al-Qaeda, boede tæt på ansøgerens bopæl i Bagdad og desu-den er sunni-muslimer. Herudover frygter ansøgeren ISIL såvel som militser i almindelighed, her-under Bader, Saraya al-Salam samt Hezb al-Nusra, fordi de anvender hårdhændede metoder og er til stede i Irak. Videre frygter ansøgeren de generelle forhold i Irak, idet landet er præget af vilkårlige bombninger, sekteriske spændinger, terrorisme og høj arbejdsløshed. Endelig frygter ansøgeren de irakiske myndigheder, fordi han mener, at myndighederne er skyld i den manglende sikkerhed og arbejdsløsheden, som præger Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han sammen med sin familie [i efteråret] 2009 blev opsøgt af en gruppe amerikanere og en ukendt, maskeret person, som beskyldte dem for at være en del af Jaish al-Mahdi. Ansøgerens familie forklarede, at de var på amerikanernes side, idet ansøgerens morbror havde tolket for amerikanerne, hvorefter amerikanerne hurtigt forlod bopælen igen. Senere samme dag meddelte [A] ansøgerens familie, at al-Qaeda ville slå dem ihjel, såfremt de ikke forlod deres bopæl i [kvarteret i Bagdad], hvorfor ansøgeren og hans familie omgående flyttede til [en anden by]. [Senere i efteråret] 2009 opdagede ansøgerens familie, at bopælen i [kvarteret i Bagdad] var nedbrændt. Ansøgeren formoder, at årsagen var morbrorens tolkearbejde, og at dette forhold var kommet til [A, B og C’s] kendskab, fordi amerikanerne var ledsaget af den maskerede person under besøget på familiens bopæl. Videre har ansøgeren oplyst, at hans fætter, [D], blev kidnappet to gange af ukendte gerningsmænd, og at [D] blev dræbt, selvom [D’s] familie betalte løsesum. Endelig har ansøgeren oplyst, at hans morbror […] var nødsaget til at melde sig til det irakiske militær af økonomiske årsager og siden faldt i kampen mod ISIL. Ansøgeren har til asylsamtalen med Udlændingestyrelsen (side 11) forklaret, at han pludselig besluttede, at han havde lyst til at forlade Irak, fordi han havde det dårligt på grund af de generelle forhold i Irak og alle de ”ting”, som hans familie som følge deraf havde været udsat for. Ansøgeren udrejste, fordi han generelt havde levet et elendigt liv i Irak. Der var ikke nogen særlig begivenhed eller hændelse, som førte til udrejsen. Ansøgeren har til samme asylsamtale (side 8) blandt andet forklaret, at han aldrig er blevet opsøgt eller truet på grund af [morbrorens] aktiviteter hverken af myndighederne, organisationer, militser eller privatpersoner, ligesom ansøgeren heller ikke har haft personlige konflikter med de pågældende. Ansøgerens antagelse af, at familiens hus blev afbrændt i [efteråret] 2009 på grund af morbrorens arbejde som tolk for amerikanerne, herunder at [A, B og C] eller al-Qaeda eller ISIL stod bag, er alene baseret på formodninger. Dernæst må det tillægges vægt, at ansøgeren har forklaret upræcist og divergerende om kidnapningerne af fætteren [D], herunder om tidspunkterne herfor, om tidspunktet for morbrorens arbejde som tolk og om chikane mod ansøgerens familie. Det skal særligt bemærkes, at ansøgeren og hans faster […] har forklaret indbyrdes divergerende og upræcist med hensyn til antallet af kidnapninger af [D], med hensyn til hvor kidnapningen i 2013 fandt sted og med hensyn til den konkrete dødsårsag. Endvidere har ansøgeren gennem sagens forløb forklaret upræcist og usammenhængende om trusler fremsat mod hans familie, herunder om hvem der stod bag disse trusler, og ansøgerens forklaring herom for Flygtningenævnet fremstår udbyggende. Endelig må det tillægges vægt, at ansøgeren vedblivende opholdt sig i hjemlandet helt frem til udrejsen i [efteråret] 2015. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Oplysningerne om den chikane, som ansøgeren i øvrigt har oplyst, at han og hans familie har været udsat for, har ikke haft et sådant omfang og intensitet, at det kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ansøgeren, der udrejste legalt, fremstår i øvrigt helt uprofileret. Hertil kommer, at ansøgeren fortsat har nære familiemedlemmer i Irak. Vedrørende de generelt vanskelige forhold i Irak kan det ikke antages, at de er af en sådan karakter, at enhver returneret person ved sin blotte tilstedeværelse vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Uanset de generelt vanskelige forhold i Irak, kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/173/ATN
